Kasper Senger bliver medejer af Zoom Film

Kasper Senger. Foto: Zoom Film

Kasper Senger. Foto: Zoom Film

4. november 2024 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Zoom Film er stolt af at kunne annoncere, at Kasper Senger, efter 10 års dedikeret arbejde, er blevet medejer af virksomheden. Han har gennem årene været en af drivkræfterne bag Zoom Films udvikling og har bidraget til at positionere virksomheden som en stærk aktør inden for levende billeder og animation.

Kasper Sengers rejse i Zoom Film begyndte for 10 år siden, da han som nyuddannet blev ringet op af Klaus Haaning, ejer og direktør for Zoom Film, der spurgte, om han havde lyst til at komme i praktik. Det blev starten på et langt og frugtbart samarbejde.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med Klaus gennem årene, og jeg ser frem til at fortsætte dette tætte samarbejde i fremtiden”, siger Kasper Senger i en pressemeddelelse.

Zoom Film er kendt for sin stærke visuelle historiefortælling. Uanset om det drejer sig om teknologisk avancerede produkter, virksomhedspræsentationer eller rekruttering, overlades intet til tilfældighederne. Alt er nøje planlagt gennem tæt samarbejde med kunden og et veludformet storyboard. Virksomheden har en in-house film- og animationsafdeling og består af et team på otte engagerede medarbejdere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Zoom Film kombinerer film og 3D-animation på en måde, der åbner for ubegrænsede kreative muligheder. For eksempel kan man dykke ned i et produkt og vise dets funktioner i så realistiske 3D-gengivelser, at overgangen mellem virkelighed og animation bliver flydende. Komplekse tekniske historier bliver visualiseret på en enkel og elegant måde. Alt dette er muligt, fordi Zoom Film har opbygget en betydelig viden og ekspertise gennem sine mange produktioner.

Medarbejdere inden for branchen bliver tiltrukket fra hele landet og der samarbejdes med de bedste skoler for at udvikle 3D talenter gennem elevpladser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Zoom Film arbejder tæt sammen med både lokale, nationale og internationale kunder og er løbende på forkant med den teknologiske udvikling inden for animations- og videoproduktion. Dette gør det muligt at skabe skræddersyede løsninger til enhver kunde, uanset størrelse eller geografi.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...