Stjerne fra Badehotellet optrådte i lørdagens Solisterier

Merete Mærkedahl og Chresten Speggers. Foto: Ole Kæhler

Merete Mærkedahl og Chresten Speggers. Foto: Ole Kæhler

16. november 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag eftermiddag blev der synget en række af de flotteste musicalsange i Café Alsion, hvor der igen var inviteret til Solisterier.

Det var Chresten Speggers, som iøvrigt er fra Mjang, der i rollen som formand for solistforbundet bød velkommen i cafeen. Og – traditionen tro – var den pænt fyldt med gæster.

“Solisterier kan lade sig gøre, fordi fordi vi får nogle penge, der er betalt ind fra frisører, supermarkeder og andre steder, hvor der spilles musik offentligt. De steder fører ikke lister med, hvilken musik de spiller og de penge, som de betaler i afgift, de lander i en pulje, som hedder udefinerbare midler”, sagde Chresten Speggers til de mange gæster.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er de penge, vi bruger, når vi laver Solisterier rundt omkring – og når I ikke skulle betale entré, så skyldes det ganske enkelt, at vi giver Jer noget for de penge, som I allerede har betalt. I alle giver nemlig 75 kroner om året via Jeres tv-pakke eller streamingtjeneste”.

For de penge kunne publikum opleve Isabel Schwartzbach, som er kendt fra musicalscenen. Merete Mærkedahl, som langt de fleste har oplevet i tv-serien Badehotellet og den nyuddannede klassiske pianist, Silas Phillipson, søn af skuespiller Caspar Phillipson.

Artiklen fortsætter under annoncen

Merete Mærkedahl fortalte at tilbage i 2013 var hun ansat på Aalborg Teater og samme år begyndte optagelserne til Badehotellet.

“Så efter aftenforestillingen på Aalborg Teater tog jeg nattoget til København og var med i tv-optagelserne den efterfølgende dag. Efter dem tog jeg flyveren til Aalborg og gik igen på scenen. Sådan blev det ved, indtil jeg blev selvstændig”, sagde hun til publikum.

Isabel Schwartzbach fortalte, at i det nye år skal hun være med i Sound of Music i København.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg ved godt, der er langt til København, men jeg håber, at nogle af Jer vil komme og se forestillingen. Den bliver fantastisk”, sagde hun.

Her er der billeder fra Solisterier.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...