I dag, søndag, spilles årets sidste Juleshow i Sønderborg Teater og publikum kan glæde sig til en masse gode sange og til at se nogle gode revynumre – og alle billetter er forlængst solgt.
Det er Bodil Jørgensen, Leif Maibom, Amalie Dollerup, Joachim Knop, Vicki Berlin, Jesper Lundgaard, Jasmin Gabay, Jeff Schjerlund og Performance Akademi Sønderborg, som leverer underholdningen.
“Det skete i de dage, at alverden skulle skrives i mandtal. Forstår i noget af det – eller er det sådan, at spørger vi, hvem du tror på, så svarer du mig, mig mig”, sagde Bodil Jørgensen i en sketch, hvor hun var på prædikestolen.
“Og det er jo lidt underligt, du ikke har selvtillid, når du tror på dig selv. Du kommer nok ikke ud og møder andre, men du kan jo heller ikke lære andre at kende, når du ikke kender dig selv”, sagde hun og fortsatte:
“Måske er du en af dem, der følger nyhedsoverskrifterne på netmedierne og det er jo interessant, om det gør dig klogere”.
De, som har billet til søndagens forestilling, får også et gensyn med Thorleif og de kommer til at nyde et væld af virkeligt flotte sange og udover en skiinstruktion til alle, så får mænd også at vide, om størrelse betyder noget.
Her er der billeder fra Juleshowet.


















