Lokal kulturildsjæl bringer FolkBALTICA ind i jubilæumsår

Harald Haugaard og Gjermund Larsen. Pressefoto

Harald Haugaard og Gjermund Larsen. Pressefoto

19. november 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Der er meget at markere, når grænselandets grænseoverskridende folkfestival FolkBALTICA løber af stablen den næstsidste uge i maj månd næste år.

For det første er det 20. gang den populære festival bliver afholdt i grænselandet, men samtidig er det første gang, at formandskabet for foreningen bag festivalen er dansk.

Helle Barsøe fra Sønderborg er ny formand for festivalen. Helle Barsøe har i mange år arbejdet som kulturkonsulent i Sønderborg Kommune, og er blandt andet kendt som én af kræfterne bag Sønderborgs kandidatur til europæisk kulturhovedstad 2017.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg brænder både for musikken, for det dansk-tyske samarbejde – og for vores fælles, regionale identitet i grænselandet. Her spiller musikken en vigtig rolle. Folkemusikken og FolkBALTICA har i mine øjne været med til at skabe mere fælles identitet i grænselandet og større udveksling mellem Danmark og Tyskland. For uanset hvilket modersmål man har, så åbner musikken for de samme følelser”, forklarer Helle Barsøe i en pressemeddelelse.

De følelser og fornemmelser, som næste års jubilæumsfestival kommer til at fremkalde, er følelser af forventning, forelskelse og forår. For temaet for FolkBALTICA 2025 er ’Våren kommer’.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Våren er en naturkraft, der kommer med lys og giver os håb. Det har vi brug for – især i denne tid. Så vårens komme fortjener om noget at blive markeret og fejret”, siger kunstnerisk leder af FolkBALTICA, Harald Haugaard.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...