Sønderborg Kommune erkender fejl – 33 ugers sagsbehandling er alt for meget

Børne- og Udannelsesforvaltningen. Foto: OLe Kæhler

Børne- og Udannelsesforvaltningen. Foto: OLe Kæhler

19. december 2024 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Tilbage i maj måned søgte Pernille Lang Knudsen om taxakørsel til sit barn, der går i specialklasse, fordi hendes barn skulle begynde i 3. klasse efter sommerferien og derfor ikke længere automatisk fik bevilget taxakørsel til og fra fritidsordningen.

”Kort før sommerferien bliver jeg kontaktet, at jeg skal svare på omkring 20 spørgsmål, fordi min søn ikke er målgruppevurderet ved afdelingen for Børn og Unge Handicap i Sønderborg og derfor skal der laves en målgruppevurdering i forhold til, om han er i målgruppe for taxakørsel til trods for han siden skolestart i 2021 har kørt med taxa”, siger Penille Lang Knudsen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

”I august starter mit barn på Kløver-Skolen, fordi hans skolesituation har ændret sig og han har behov for mere støtte end først angivet på grund af hans problematikker. Skoleflytningen gør, at sagsbehandlingen om taxakørsel sat i bero og den bliver genoptaget igen kort efter opstart på Kløver-Skolen”.

Pernille Lang Knudsen bliver igen kontaktet af afdelingen for Børn og Unge Handicap, fordi de spørgsmål, hun har besvaret, ikke er fyldestgørende nok, og derfor skal der en børnesamtale til, inden der kan træffes afgørelse i sagen om taxakørsel.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Den 10. oktober får jeg brev fra Børn og Unge Handicap, hvor der står, at der er fristoverskridelse grundet manglende oplysninger, sommerferie blandt mødedeltagere i målgruppevurderingen og rådgiver og derfor forventes der først at være truffet afgørelse i min sag senest den 13. december”, siger Pernille Lang Knudsen.

Den 7. november bliver hun oplyst om, at forvaltningen har haft en børnesamtale med hendes barn i skolen.

”Den 13. december kontakter jeg Børn og Unge Handicap med henblik på at få kørselsgodtgørelse igennem behandlingstiden hos dem. Her bliver jeg oplyst om, at rådgiveren på sagen har fri og at der om fredagen ikke bliver sendt afgørelser ud, men at jeg bliver kontaktet af en konsulent. Konsulenten ringer og oplyser om der ikke er truffet afgørelse i sagen og at hun tager den med ledelsen den efterfølgende mandag”, siger Pernille Lang Knudsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun fortæller sagsbehandleren, at det er ikke godt nok for mig og siger, at hun skal gøre, hvad hun kan.

”Hvordan kan det lade sig gøre at der samlet set er en behandlingstid på 33 uger og at de begrunder det med manglende oplysninger og ferie”, spørger Pernille Lang Knudsen?

”Børn og Unge Handicap skal i min optik selv tage ansvar for at indhente korrekte oplysninger i sagen inden for behandlingstiden og er der ferie, må man have en stedfortræder sådan så fristen overholdes.  Lige så vel som andre mennesker skal overholde frister, så skal de vel også – på trods af ferie”.

Artiklen fortsætter under annoncen

”For mig er dette vigtigt at bringe frem i lyset da det er super opslidende i vores familie med et barn med særlige behov ikke bliver taget alvorligt af kommunen og i princippet udnytter de ressourcer jeg har som mor og som vi generelt har i familien. Skal lokummet virkelig brænde før man enten får lavet en akut midlertidig afgørelse eller at de i det mindste bare overholder fristen”, spørger hun?

Som udgangspunkt udtaler Sønderborg Kommune sig ikke i personsager, skriver børne- og familiechef, Heidi Frederikke Jørgensen, til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Men i denne konkrete sag har vi dog begået en fejl. En overskridelse af sagsfristen på ansøgning om merudgift er ikke et generelt billede, som vi ser i Sønderborg Kommune. Normalt, når der sker en overskridelse af sagsfristen på ansøgning om merudgift, vil der som regel være en god forklaring herpå, herunder udfordringer med indhentning af oplysninger til sagen. Det er der ikke i denne sag. Vi beklager fejlen”.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...