Sønderborg Varme holder priserne i ro og sikrer lavere priser for kunder i Broager-området

Arkivfoto

Arkivfoto

23. december 2024 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Mens vinteren banker på, og energimarkederne fortsat præges af usikkerhed, kommer der en varm nyhed fra Sønderborg Varme. Selskabet kan meddele, at varmeprisen forbliver uændret i 2025. Det betyder, at forbrugerne kan gå vinteren i møde med økonomisk tryghed og en stabil varmeregning.

Sønderborg Varme har gennem længere tid haft fokus på at sikre stabile priser for sine forbrugere. Allerede i august i år valgte selskabet at hæve priserne – en beslutning, der blev taget for at undgå større stigninger ved årsskiftet.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi hævede allerede priserne i august i år. Det var et bevidst valg om at handle i tide og tage de første nødvendige skridt. Målet var at undgå en større stigning ved årsskiftet. Og nu kan vi med glæde melde ud, at der ikke kommer nogen prisstigning ved årsskiftet, men at vi fastholder den nuværende varmepris”, siger Erik Wolff, direktør for Sønderborg Varme og tilføjer:

”Det er vi faktisk ret stolte af, når man ser at flere selskaber varsler ganske høje prisstigninger ved årsskiftet”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forbrugerne kan derfor glæde sig over, at deres varmeregning i 2025 hverken byder på ubehagelige overraskelser eller store prisstigninger. Sønderborg Varmes priser ligger desuden fortsat pænt under landsgennemsnittet, oplyser selskabet.

Energimarkederne har de seneste år været præget af store udsving og usikkerhed, og mange varmeselskaber har været nødt til at varsle prisstigninger. Med udmeldingen fra Sønderborg Varme viser selskabet, at det er muligt at sikre stabilitet og samtidig holde omkostningerne nede.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den stabile varmepris gælder ikke kun Sønderborg Varmes nuværende kunder, men også de nye andelshavere fra Broager Fjernvarme. En planlagt sammenlægning mellem Sønderborg Varme og Broager Fjernvarme, som blev besluttet i efteråret, betyder, at andelshaverne hos Broager Fjernvarme kan se frem til en lavere varmepris i 2025.

Så selvom vinterkulden endnu ikke for alvor har sat ind, kan forbrugerne i Sønderborg-området varme sig ved visheden om, at fjernvarmeregningen ikke stiger i det kommende år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Faktaboks: Varmepris i tal

Stigning i august 2024: 8,5 %.
Årlig pris for et standardhus (130 m²): 15.226 kr. (stigning på 99 kr./måned)
Årlig pris for en standardlejlighed (75 m²): 11.836 kr. (stigning på 75 kr./måned)
Landsgennemsnit for varmepris: 15.971 kr./år (kilde: Forsyningstilsynet, januar 2024)

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...