Ny Dagtilbudschef klar til at styrke det gode børneliv i Sønderborg-området

Michelle Malmborg Wind er ansat som Dagtilbudschef. Pressefoto

Michelle Malmborg Wind er ansat som Dagtilbudschef. Pressefoto

24. december 2024 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Et enigt ansættelsesudvalg har peget på Michelle Malmborg Wind som ny Dagtilbudschef i Sønderborg Kommune. Michelle Malmborg Wind tiltræder stillingen i Sønderborg Kommune den 1. februar 2025 og kommer fra en stilling som leder af PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i Middelfart Kommune.

”Vi får med Michelle Malmborg Wind en Dagtilbudschef, som har en stor faglig indsigt i og bred viden om børne- og dagtilbudsområdet. Jeg ser frem til samarbejdet med Michelle og glæder mig over, at hun har valgt Sønderborg Kommune til”, siger Nicolai Dupont Heidemann, der er direktør for Børn, Uddannelse og Sundhed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ud over jobbet som leder af PPR i Middelfart Kommune har Michelle Malmborg Wind også været teamleder for PPR skole/ungeteam i Ikast-Brande Kommune. Her hun også arbejdet som psykolog i både PPR småbørn og PPR ungeteam, og Michelle Malmborg Wind har haft lignende stillinger i Odense Kommune. Det skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Den nye Dagtilbudschef har en kandidat i psykologi fra Aarhus Universitet og er autoriseret psykolog. Hun er også i gang med at tage en master i offentlig ledelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg ser frem til at starte som dagtilbudschef i Sønderborg Kommune og være med til at styrke det gode børneliv i tæt samarbejde med medarbejdere, ledere og forældre. Sammen vil vi bygge videre på det stærke fundament, omsætte visioner til handling og skabe trygge, inspirerende og udviklende rammer for vores yngste børn. Det motiverer mig at blive en del af en kommune, der prioriterer børnene og tør sætte ambitiøse mål for deres trivsel og udvikling”, siger Michelle Malmborg Wind.

Artiklen fortsætter under annoncen

Michelle Malmborg Wind er 39 år og bor i Vejle med sin mand, og parret har tre børn.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...