Analyse: Klimaansvarlig forbindelse mellem Als og Fyn

Fast forbindelse mellem Als og Fyn uden Klimaregning. Pressefoto

Fast forbindelse mellem Als og Fyn uden Klimaregning. Pressefoto

28. december 2024 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

En fast forbindelse mellem Als og Fyn kan blive en realitet uden negative klimaeffekter og med potentiale for at skabe helt nye naturområder. Dette fremgår af en ny bæredygtighedsanalyse foretaget af KRAKA Economics i samarbejde med førende forskere og tænketanke.

Analysen viser, at projektet kan gennemføres for en samfundsøkonomisk merpris på cirka 1,3 milliarder kroner for en minimumsløsning og cirka 2,9 milliarder kroner for en maksimumsløsning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge Claus Jensen, bestyrelsesformand for AlsFynForbindelsen og forbundsformand i Dansk Metal, kan forbindelsen styrke infrastrukturen og skabe vækst:

”Danmark og Europa har behov for infrastruktur, der kan bidrage til vækst og udvikling. En fast forbindelse mellem Als og Fyn er et godt eksempel på, hvor det giver mening at udbygge vores vejnet, så danske virksomheder får lettere adgang til det tyske og europæiske marked. Det vil bidrage med arbejdspladser og vækst. Med fremtidens nye teknologier tyder alt på, at vi kan gøre det CO2-neutralt og med de rette tiltag, kan projektet endda også bidrage positivt til naturen i området”, siger Claus Jensen, der også er forbundsformand i Dansk Metal, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bæredygtighed har fra starten været en kerneværdi i projektet. AlsFynForbindelsen har blandt andet arbejdet for at inkludere styrkelse af kollektiv transport og har afvist idéen om en motorvej. Foreningen har desuden lagt vægt på en bred inddragelse af både fortalere og modstandere for at sikre et balanceret og gennemarbejdet projekt. Ifølge næstformand Jørgen Mads Clausen, der også er Chairman Emeritus i Danfoss, rummer projektet store muligheder for naturen:

”Vi anser en stærk inddragelse af mange forskellige interessenter for det eneste rigtige i anlægsprojekter af den her størrelse. Og med hensyn til natur og miljø kan man skabe helt nye naturområder, blandt andet i Svanninge Bakker og ved Bøjden Nor”, siger Jørgen Mads Clausen, der er næstformand i AlsFynForbindelsen og Chairman Emeritus i Danfoss.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som noget nyt har bæredygtighedsanalysen opgjort værdien af natur i projektets samfundsøkonomiske beregninger. Dette anses som en banebrydende tilgang til store infrastrukturprojekter. Henrik Mulvad, partner i Kraka Economics, udtaler:

”AlsFynForbindelsen er meget visionære i den tilgang, de har til en mulig fast forbindelse, og alle store anlægsprojekter burde egentlig begynde med sådan en analyse og en undersøgelse af, hvordan projektet kan gennemføres uden at sende hverken klimaregning eller ødelagt natur videre til de næste generationer”, siger Henrik Mulvad, partner i Kraka Economics.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...