Nye bedrageriforsøg: Ældre i Broager og Gråsten narret til at udlevere hævekort

Politiet advarer om nye svindelnumre. Arkivfoto

Politiet advarer om nye svindelnumre. Arkivfoto

8. januar 2025 112 Skrevet af: Michael Kjær

Syd- og Sønderjyllands Politi advarer endnu en gang om en række bedrageriforsøg rettet mod ældre borgere. I de seneste tilfælde har gerningsmænd udgivet sig for at være fra en bank og på den måde narret hævekort fra deres ofre. De forurettede er alle ældre mennesker.

Mandag modtog politiet flere anmeldelser om sådanne bedrageriforsøg. Episoderne fandt blandt andet sted i Broager og Gråsten, men politiet frygter, at lignende tilfælde kan ske i andre dele af området. De opfordrer derfor alle til at være ekstra opmærksomme og til at beskytte især ældre familiemedlemmer og bekendte mod denne type kriminalitet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vagtchefen understreger vigtigheden af, at alle borgere holder øje med mistænkelig adfærd i lokalområdet:

”Hvis I bemærker mistænkelige personer eller køretøjer ved hæveautomater eller ved boliger, hvor ældre mennesker bor, hører vi gerne fra jer på 114”, skriver han på X.

Det er desværre ikke første gang, at ældre er blevet udsat for bedrageriforsøg. Lige op til jul kunne SønderborgNYT berette om lignende forsøg i både Dybbøl og Sundsmark.

5. juni 2026 112, Sønderborg

Ung mand kastede sten gennem glasdør

5. juni 2026 112

Politiet fik natten til fredag klokken 03:25 en anmeldelse om hærværk på Old Danish Pub på Rådhustorvet i Sønderborg. Ifølge politiet blev der kastet en sten gennem en glasdør på stedet, og en 19-årig mand er sigtet. “Der er ikke oplyst yderligere om, hvad der gik forud for hærværket”, oplyser politikommissær Grethe Bysted fra Syd- […]

Læs mere...