Overvældende interesse flytter Nordborg Resorts jobmesse

Nordborg Resorts Jobmesse flyttes til Nordals Idrætscenter. Pressefoto

Nordborg Resorts Jobmesse flyttes til Nordals Idrætscenter. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Michael Kjær

På grund af den store interesse i forbindelse med den første udgave af Nordborg Resorts Jobmesse 2025 flyttes messen til en ny adresse i Nordborg. Den nye lokation tilbyder endnu mere plads til de mange jobsøgende samt en bedre infrastruktur uden restriktioner fra igangværende byggeri. Det oplyser Nordborg Resort tirsdag morgen.

Selvom messen flytter, vil den stadig blive afholdt Nordborg, men i Nordals Idrætscenter, som tilbyder gode parkeringsmuligheder og masser af plads til besøgende. Formålet med den nye lokation er at sikre en god oplevelse for både de besøgende og de deltagende udstillere. Nordborg Resort skriver, at det skal være nemt for gæsterne at komme til og fra messen, samtidig med at der er rigelig plads til alle.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jobmessen finder fortsat sted den 1. februar fra kl. 10.00 til 15.00, men nu på Nordals Idrætscenter, Stadionvej 1. Arrangementet er et lokalt samarbejde mellem Universe Science Park, AREAS, Sønderborg Kommune, Sønderborg Jobcenter og udvalgte uddannelsesinstitutioner.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...