Deltag i gratis rygestopkursus og kvit nikotinen

Smid cigaretterne ud. Arkivfoto

Smid cigaretterne ud. Arkivfoto

25. januar 2025 Samfund Skrevet af: Sissel Vinther

Er du endnu ikke blevet røgfri eller har du ikke lagt snusen fra dig? Sønderborg Kommune tilbyder nye rygestopkurser og det er aldrig for sent at tage skridtet mod et liv uden nikotin, opfordrer Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Nikotin skaber afhængighed, uanset om det kommer fra cigaretter, e-cigaretter, vapes, puff bars, IQOS heets, snus eller andre tobaks- og nikotinprodukter. På rygestopkurset får deltagerne støtte til at bryde afhængigheden og fastholde beslutningen om at blive røgfri og nikotinfri.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kurset er for alle, hvad enten man er ryger, bruger e-cigaretter, snus eller nikotinpræparater.

Som deltager bliver du en del af et fællesskab, hvor du kan dele erfaringer og få støtte fra andre, der har samme mål. Dette fællesskab er en vigtig del af den succes, de fleste oplever med kurset. Rygestopkurset strækker sig over 7 møder, og slutmålet er at blive nikotinfri.

Tilbuddet om rygestopkurser er gratis for alle, der bor eller arbejder i Sønderborg Kommune.

Ta’ første skrift mod at blive røgfri ved at læse mere tilmelde dig på Sønderborg Kommunes hjemmeside eller ved at kontakte rygestopsrådgiver Rikke Ahrends på telefon 27 90 45 35.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...