Oplev 48 kunstneres fortolkning af overflod i KunstPunkt

Pressefoto

Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

KunstPunkt i Augustenborg åbner årets sæson med udstillingen Overflod, med en ferniseringen lørdag den 25. januar 2025 klokken 13.00, hvor kurator Kirsten Steenfatt vil holde åbningstale, og musikken leveres af Per Gran Hansson.

Som traditionen byder, er Overflod en tilbagevendende udstilling, der samler en lang række kunstnere, primært deltagere fra den foregående censurerede udstilling, som nu præsenterer nye og spændende værker inden for billedkunst, skulpturer, tekstilkunst og andre udtryksformer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udstillingens titel, Overflod, rummer mange betydninger, herunder mængde, rigdom, frodighed, luksus og overskud. Disse begreber afspejles i de 87 værker fra 48 forskellige kunstnere, som tilsammen skaber en varieret og inspirerende oplevelse.

KunstPunkt inviterer alle kunstinteresserede til at besøge udstillingen og opleve mangfoldigheden og kreativiteten i de udstillede værker, der tilsammen udgør en hyldest til kunstens mange facetter, fortolket gennem temaet Overflod, skriver KunstPunkt i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udstillingen finder sted i KunstPunkts lokaler på Storegade 14 i Augustenborg og kan opleves fra den 25. januar til den 9. februar fra kl. 11 til 16. Der er gratis adgang.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...