Foredrag: Sådan skaber du liv og biodiversitet i have

Gør din have til et paradis for planter og dyr. Pressefoto

Gør din have til et paradis for planter og dyr. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Michael Kjær

Onsdag den 5. februar 2025 inviterer Danmarks Naturfredningsforening (DN) Sønderborg til et spændende foredrag om vilde haver og biodiversitet.

Morten Ringive, en lokal naturnørd og passioneret haveejer, deler ud af sin store viden om, hvordan vi kan gøre vores haver til levesteder for spændende dyr og planter. Han vil inspirere til, hvordan parcelhushavens velklippede bøgehække kan byttes ud med mere vilde og naturrige omgivelser, der samtidig bliver et unikt oplevelsesrum for haveejeren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Under foredraget vil Morten Ringive tage deltagerne med på en rejse gennem skabelsen af hans egen vilde have. Han vil dele konkrete erfaringer og udfordringer fra sin have – blandt andet hvordan fed alsisk muld og et uønsket græstæppe kan skabe uventede problemer, eller hvordan man tackler naboens kritiske blikke over hækken.

Deltagerne får desuden et unikt indblik i det fantastiske liv, som en vild have kan tiltrække. Morten Ringive vil præsentere nogle af de nye beboere, der er flyttet ind i hans egen have, og forklare, hvordan planter og dyreliv hænger sammen. Selv en lille have kan gøre en stor forskel: Et enkelt frimærke af vild natur kan være afgørende for arternes lokale udbredelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med sin store passion for naturens arter og deres levesteder, både i den store vilde natur og i parcelhushaven, vil Morten Ringive inspirere både nybegyndere og erfarne “vild med vilje”-tilhængere til at give plads til det vilde.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding. Tilmelding skal ske senest den 3. februar 2025 til Heidi Jahnke på e-mail: [email protected]. Arrangementet holdes Knøs’ Gård i Høruphav på den 5. februar 2025 klokken 19.00.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

5. juni 2026 112, Sønderborg

Politiet måtte gribe ind flere gange i nattelivet

5. juni 2026 112

Der var mange mennesker i byen natten til fredag, og politiet måtte flere gange rykke ud til uro i Store Rådhusgade i Sønderborg. Omkring midnat blev en 19-årig mand fra Sønderborg sigtet, efter han ifølge politiet havde skubbet til en anden. Politiet sigtede ham for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen som følge af hans opførsel på stedet. […]

Læs mere...