Læserindlæg: Venstres floskler er ikke nok – konkrete forslag skal bekæmpe ensomhed

Arkivfoto

Arkivfoto

27. januar 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

John Brandt, spidskandidat for SF Sønderborg, skriver:

Læserindlæg: Det er glædeligt at se, at man i Venstre mener, man skal gøre mere for ensomme borgere. Det kan jeg kun tilslutte mig, men hvor er de konkrete løsningsforslag? Det kommer Venstre ikke med i deres indlæg til debatten. Det er tværtimod en gryderet af ananas i egen juice og floskler. Velbekomme!

Artiklen fortsætter under annoncen

Udfordringen er ikke blot, at tilbuddene fra kommunen mangler synlighed, hvilket jeg mener, de gør! Men det nytter heller ikke at sige, at Jeppe er ensom. Vi er nødt til at spørge: Hvorfor er Jeppe ensom? Vi skal forstå årsagerne bag ensomheden og handle derefter. Er det psykiske udfordringer, en livskrise, et aktivt valg – hvilket jeg er enig i, man skal respektere, hvis det er det, man ønsker?

I modsætning til Venstre vil jeg gerne komme med nogle konkrete forslag, som kan være med til at hjælpe ensomheden i vores kommune:

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi skal have en mere opsøgende tilgang. Vi skal ikke være bange for at spørge borgere, som vi ved er i risiko for ensomhed, om de er ensomme. Det værste, man kan gøre, er ikke at nævne noget. Det kunne f.eks. være ældre, unge, socialt udsatte, kontanthjælpsmodtagere m.m.

Styrkelse af socialpsykiatrien med mentorordninger, især for unge, som ofte er ramt af ensomhed. Den nationale sundhedsprofil fra 2021 viste, at mere end 22 % af de 16-24-årige ofte føler sig ensomme.

Sikring af, at transport ikke bliver en udfordring for deltagelse i sociale aktiviteter. Kommunens busser er simpelthen for dyre, og køreplanen tilgodeser ikke udkantsområderne i kommunen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Konkrete forslag til at løse et alvorligt problem, som mange af kommunens borgere har. Mange af ovenstående løsninger vil også være med til at styrke indsatsen overfor de borgere, der har psykiske udfordringer.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...