Sønderborg Kommune åbner pulje til projekter, der understøtter bystrategi for Gråsten-Rinkenæs-Egernsund

Gråsten. Arkivfoto. Sønderborg Kommune

Gråsten. Arkivfoto. Sønderborg Kommune

28. januar 2025 Gråsten Skrevet af: Michael Kjær

Sønderborg Kommune har nu åbnet op for ansøgninger til puljen, der blev etableret som en del af bystrategien for Gråsten-Rinkenæs-Egernsund, som blev godkendt af Byrådet i 2022. Med en samlet bevilling på 500.000 kroner skal puljen hjælpe med at realisere de strategiske mål, der blev fastlagt for området. Det skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Puljen kan nu ansøges af borgere, foreninger, virksomheder og andre interesserede parter, og det er muligt at få op til 100 procent finansiering til projekter, der understøtter bystrategiens mål. Det kan være alt fra udviklingsprojekter til initiativer, der fremmer bosætning, styrker sammenhængen mellem områderne og gør Gråsten til en endnu mere attraktiv bymidte samt et førsteklasses turistmål for naturoplevelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bystrategiens tre hovedmål omfatter en styrkelse af området som bosætningsområde, skabe synergier og sammenhæng mellem Gråsten, Rinkenæs og Egernsund samt udvikling af Gråsten bymidte og området som et turistmål for naturoplevelser

Alle ansøgninger vil blive vurderet ud fra, om projektets formål er tæt forbundet med bystrategiens mål, samt om puljemidlerne understøtter eksisterende eller planlagte projekter, der har til formål at udvikle området.

Derudover vil projekterne blive vurderet ud fra, om der er behov for driftsmidler, og hvordan disse eventuelt kan dækkes. Midlerne kan også indgå som en deløkonomi i større projekter, der kombinerer kommunale puljemidler med fondsmidler eller statslige støtteordninger. Projekter, der allerede har modtaget kommunale puljemidler tidligere, kan ikke modtage støtte, oplyser Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ansøgningerne skal være indsendt senest mandag den 31. marts 2025 kl. 12.00. Derefter vil alle ansøgninger blive vurderet. Yderligere information, herunder bystrategien, retningslinjerne og ansøgningsskemaet, kan findes på Sønderborg Kommunes hjemmeside.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...