Senior Erhverv Sønderborg oplever stor vækst – nu inviteres nye medlemmer indenfor

Formand Søren Østergaard glæder sig over vækst i netværket. Pressefoto

Formand Søren Østergaard glæder sig over vækst i netværket. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Michael Kjær

Tirsdag den 4. februar 2025 holder netværket Senior Erhverv Sønderborg orienteringsmøder for jobsøgende 50+. Det sker under navnet ’Kom i Job Igen’.

Netværket i Sønderborg er en del af det landsdækkende og uafhængige netværk Senior Erhverv Danmark, der målrettet arbejder på at hjælpe ledige 50+ borgere tilbage på arbejdsmarkedet. Netværket er baseret på absolut frivillighed og hjælp til selvhjælp. Medlemmerne tilbydes kurser, foredrag og workshops, og samtidig åbnes der for gensidig udveksling af medlemmernes egne erfaringer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er netværk i sin bedste form. Det er ikke en jobformidling eller en nem genvej til et nyt job, men det er en mulighed for at udvikle sin jobsøgning og derigennem komme tilbage på arbejdsmarkedet. Nogle har det sværere end andre, og i de tilfælde tilbyder vi også individuel coaching”, siger formanden Søren Østergaard i en pressemeddelelse.

Senior Erhverv Sønderborg har haft stor succes i 2024, hvor antallet af medlemmer er vokset fra 37 til 91. Af disse er 17 medlemmer kommet tilbage i job.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det voksende medlemstal er ikke kun et udtryk for, at der er flere ledige. Vi er i den heldige situation, at de fleste medlemmer, der kommer i fuldtidsarbejde, bliver i netværket og støtter det. Dette tolker vi som en kvittering for, at medlemmerne værdsætter den indsats, vi yder. Vi er alle frivillige, men vi har det tilfælles, at vi selv har prøvet at være ledige seniorer – så vi ved, hvad medlemmerne taler om”, siger Søren Østergaard.

Alle, der mener, de kan drage fordel af netværket, eller som blot vil høre nærmere, kan møde op hos Senior Erhverv Sønderborg, Stenager 2 i Sønderborg, den 4. februar 2025. Her vil der være løbende information kl. 10:00, 12:00 og 14:30, hver af 45 minutters varighed. Efterfølgende vil der være tid til både spørgsmål og lettere debat, skriver Senior Erhverv Sønderborg.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...