Dansk-tysk forhold før og nu – kom til foredrag i Gråsten

Ahlmannsparken. Arkivfoto

Ahlmannsparken. Arkivfoto

DET SKER Skrevet af: Michael Kjær

Ældre Sagen i Gråsten inviterer til spændende foredrag med museumsdirektør Axel Johnsen den 19. februar 2025.

Hvordan har forholdet mellem Danmark og Tyskland udviklet sig siden 1955? Hvordan gik vi fra spændinger til samarbejde og gensidig forståelse? Disse spørgsmål vil museumsdirektør for Museum Sønderjylland, Axel Johnsen, dykke ned i, når han gæster Ældre Sagen i Gråsten.

Axel Johnsen, der selv bor i Gråsten, vil under overskriften “Grænselandet efter 1955” fortælle om den historiske udvikling, hvor gamle modsætninger blev nedtonet, og nye generationer tog over. Han vil belyse, hvordan paraderne langsomt kom ned, og hvordan dansk-tyske relationer ændrede sig i takt med, at Danmark og Tyskland blev allierede i NATO.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 1960’erne og 1970’erne begyndte sønderjyderne at se tysk tv, høre tysk radio og tage på ferie i Harzen. Sproget og kulturen fra nabolandet blev en naturlig del af dagligdagen for mange. Men i dag ser vi en ny udvikling: Den yngre generation har i højere grad orienteret sig væk fra Tyskland og taler ikke længere sproget. Hvilken betydning har det for det dansk-tyske forhold? Dette spørgsmål vil også blive belyst i foredraget.

Foredraget koster 100 kr. for medlemmer og 120 kr. for ikke-medlemmer, inkl. kaffe og kage, og afholdes onsdag den 19. februar 2025 klokken 14:30-16:30 i Ahlmannsparken. Tilmelding kan ske via Ældre Sagens hjemmeside senest søndag den 16. februar klokken 18:00.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...