Kreativt keramikværksted for alle hos VIGGA artRoom

Hos VIGGA artRoom kan alle prøve at lave keramik. Privatfoto.

Hos VIGGA artRoom kan alle prøve at lave keramik. Privatfoto.

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Tag familien med til en hyggelig og kreativ oplevelse i vinterferien, når VIGGA artRoom inviterer både børn og voksne til at slippe fantasien løs og skabe deres eget keramik.

Fra mandag til fredag i uge 7 mellem klokken 11:00 og 15:00 venter en sjov og kreativ oplevelse, hvor I får fingrene i leret og skaber jeres egne unikke keramikværker.

Ved ankomst får I hver 500 gram ler, nok til at lave et par krus og en lille skål, men hvad I vælger at forme, er helt op til jer. Skal det være en sjov kop, en flot lysestage eller måske en helt særlig gave?

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er masser af redskaber og inspiration til rådighed, og en instruktør står klar til at vejlede, men det er jeres egne idéer, der former værkerne. Når I er færdige, vælger I blandt 40 flotte glasurfarver, hvorefter keramikken bliver brændt og værket er færdigt.

Pladsen er jeres i hele tidsrummet, men det anbefales ikke at spise eller drikke ved bordet. I kan selvfølgelig holde pauser undervejs, og hvis I får lyst til at lave mere, kan der tilkøbes ekstra ler på dagen.

Der er maksimalt 12 pladser pr. dag og tilmelding er bindende. Pladser kan sikres på vigga-artroom.dk

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...