Den 20. februar 2025 fejrer Inge-Lise og Frede Kühl diamantbryllup og markeres på Hørup Bygade i Hørup på Als, hvor de vil være omgivet af deres børn, svigerbørn og børnebørn, som kommer rejsende fra København, London, Oslo og Luxembourg.
Deres fælles historie begyndte for mere end 65 år siden, da en 15-årig pige høfligt spurgte en 19-årig ung mand, om hun måtte hente sin bold i hans have. Fem år senere blev de viet i Skanderborg Slotskirke.
Da parret blev gift, boede de i Mundelstrup uden for Århus. I 1974 flyttede de til Als, hvor Frede Kühl fik arbejde på Sønderborg Handelsskole. Ti år senere blev han forstander på Ribe Handelsskole, inden han atter vendte tilbage til Sønderborg Handelsskole som direktør. En af hans vigtigste opgaver blev udviklingen af skolen til også at omfatte Mommark Handelskostskole.
Inge-Lise Kühl, der er uddannet korrespondent, skabte sin egen virksomhed inden for kommunikation og IT-undervisning og havde hele Danmark som sin arbejdsplads.
Den store dag fejres i familiens skød, hvor 60 års ægteskab markeres med samvær og festligheder, skriver familien.




















