Fakkelstafet for håb og menneskelighed starter på Dybbøl Banke

Mindestenen symboliserer Røde Kors’ oprindelse og humanitære mission

Mindestenen symboliserer Røde Kors’ oprindelse og humanitære mission

DET SKER Skrevet af: Michael Kjær

Den 15. februar 2025 klokken 9:45 markerer Røde Kors i Danmark en historisk begivenhed, når organisationen tænder en fakkel, der skal deltage i en international fakkelstafet med mål i Solferino, Italien.

Begivenheden starter ved mindestenen på Dybbøl Banke og symboliserer Røde Kors’ oprindelse og humanitære mission. Det skriver Røde Kors i en pressemeddelelse.

Senere samme dag overdrages faklen til det Tyske Røde Kors på molen i Kollund, hvorfra den sejles videre til Tyskland, ledsaget af seks redningsbåde fra det Tyske Røde Kors. Fakkelens rejse vil fortsætte gennem flere lande og forventes at nå Solferino den 24. juni 2025.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dybbøl er valgt som startsted for den danske del af stafetten, da det var her, Røde Kors for første gang havde delegater til stede på en slagmark under kampene i 1864.

De to delegerede, den schweiziske læge Dr. Louis Appia og den hollandske marinekaptajn Charles van de Velde, var til stede for at sikre, at alle ukampdygtige soldater fik den beskyttelse, som Røde Kors arbejder for.

Til minde om deres indsats rejste Røde Kors i Danmark og Tyskland i 1989 en mindesten ved Dybbøl. Det er ved denne sten, at faklen nu tændes og begynder sin rejse mod Solferino.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...