Skotske toner fylder Borgen med Sønderborg Pipes and Drums

Sønderborg Pipes and Drums indtager Borgen. Arkivfoto

Sønderborg Pipes and Drums indtager Borgen. Arkivfoto

DET SKER Skrevet af: Michael Kjær

Fredag den 21. februar 2025 bliver en særlig dag for alle, der elsker skotsk kultur og musik. Fra klokken 16:30 til 18:00 fyldes Borgen Shopping i Sønderborg med de karakteristiske toner fra sækkepiber og trommer, når Sønderborg Pipes and Drums slår sig ned i centret for en eftermiddag.

Sønderborg Pipes and Drums har en stand, hvor man kan komme tæt på uniformer, se instrumenterne på nært hold og få en snak med musikerne om livet i et pipe band. Mange i Sønderborg kender Sønderborg Pipes and Drums fra deres deltagelse i byens store begivenheder, især i optoget til Ringriderfesten i Sønderborg, men nu er chancen for at møde dem på nært hold, helt uden heste og parade.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foruden musikerne kan du også møde en af bandets dansere, som vil fortælle om den traditionelle skotske højlandsdans. Sønderborg Pipes and Drums består af omkring 30 musikere og en dedikeret supportgruppe, der hjælper med bandets mange aktiviteter og der øves hver torsdag i Det Gamle Domhus på Kongevej. Det skriver Sønderborg Pipes and Drums til SønderborgNYT.

Så sæt kryds i kalenderen og kig forbi, år Sønderborg Pipes and Drums gæster Borgen Shopping fredag den 21. februar 2025 klokken 16:30.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...