Nye almene boliger på vej – kommunens bidrag afventer godkendelse

Almene familieboliger i Vollerup. Visualisering

Almene familieboliger i Vollerup. Visualisering

18. februar 2025 Politik Skrevet af: Michael Kjær

Vollerup får snart et nyt boligtilbud, når 14 almene familieboliger forventes opført på Mommarkvej. Det er Sønderborg Andelsboligforening, der står bag projektet.

De nye boliger bliver moderne 4-værelses rækkehuse på 95 m², alle med egen terrasse, have og skur. Huslejen forventes at ligge på cirka 7.764 kr. om måneden. Samtidig opføres otte private boliger på samme grund, og projektet er en del af en større indsats for at skabe flere almene boliger i området.

Den samlede pris for byggeriet er 31,2 millioner kroner, og Sønderborg Kommune skal bidrage med 3,1 millioner kroner i grundkapital. Dette sikrer, at boligerne forbliver økonomisk overkommelige for fremtidige lejere.

Artiklen fortsætter under annoncen

De nye boliger skal understøtte målsætningen om, at indbyggertallet i Sønderborg Kommune skal vokse til 77.000. Det betyder blandt andet, at der skal bygges 2.500 nye boliger frem mod 2030.

Sønderborg Kommunes andel af finansieringen skal godkendes på onsdagens økonomiudvalgsmøde den 19. februar 2025, hvorefter den endelige godkendelse afventer byrådet.

5. juni 2026 Augustenborg, Kultur

Genskabelsen af Hertugernes Augustenborg kræver mere end flotte plancher

5. juni 2026 Augustenborg

Borgerne i Augustenborg bakker op om visionen om at genskabe den historiske hertugby, men tålmodigheden skal hjælpes på vej af synlige resultater. Det stod klart, da borgere, projektfolk og repræsentanter fra kommunen torsdag mødtes i Kultursalen torsdag aften for at drøfte resultaterne af en omfattende spørgeundersøgelse og få en status på det ambitiøse projekt Hertugernes […]

Læs mere...