KV25: Fra købmand til campuschef – Venstre præsenterer bredt kandidathold til kommunalvalget

Jimmy Simonsen takkede Ellen Trane Nørby for hendes indsats

Jimmy Simonsen takkede Ellen Trane Nørby for hendes indsats

18. februar 2025 Kommunalvalg Skrevet af: Michael Kjær

Venstre har sat holdet til kommunalvalget den 18. november 2025. Med den 54-årige iværksætter Jimmy Simonsen som borgmesterkandidat og 17 kandidater på stemmesedlen går partiet til valg med ambitionen om at sikre et nyt flertal i Sønderborg Kommune. Det skriver Venstre i Sønderborg i en pressemeddelelse.

Venstre holdt mandag opstillingsmøde på Hotel Sønderborg Strand, hvor de godt 80 fremmødte medlemmer skulle bestemme, i hvilken rækkefølge kandidaterne skal repræsentere partiet ved kommunalvalget i november. Øverst på dagsordenen var den officielle udpegning af Jimmy Simonsen som Venstres borgmesterkandidat. Han trådte op foran forsamlingen og lagde ud med en klar tak til medlemmerne for deres opbakning.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er en stor ære, og jeg lover at gå til opgaven med ydmyghed, engagement og stor kampgejst. Vi står nu foran en ny og spændende tid. Kommunen har brug for ny ledelse. Det er ikke bare et friskt pust, det er en komplet luftforandring, og det vil jeg være garant for”, sagde Jimmy Simonsen og sendte også en tak til sin forgænger, Ellen Trane Nørby, for hendes indsats gennem de seneste tre år.

”Ellen har i tre år stået i forreste bastion og taget de vigtige kampe for Venstre. Hun er en skarp og handlekraftig politiker. Det er det solide fundament, hun har været med til at skabe, som vi nu bygger videre på”, sagde Jimmy Simonsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Venstres kandidathold til kommunalvalget rummer både erfarne profiler og nye ansigter.

Hele 10 ud af de nuværende 11 Venstre-byrådsmedlemmer genopstiller og blandt de nye kandidater er Rema-købmand Kim Michaelsen fra Hørup, campuschef på Erhvervsakademi SydVest Jesper Mølgaard Axelsen og museumsvært, booking- og butikskoordinator på Frøslevlejrens Museum ved Nationalmuseet Lisa Jonasson.

Her kan du se alle Venstres kandidater til Kommunalvalget:

Artiklen fortsætter under annoncen

1 – Jimmy Simonsen, Nordborg
2 – Kjeld Stærk, Sønderborg
3 – Ingrid Johannsen, Gråsten
4- Kristian Bonefeld, Vester Sottrup
5 – Ellen Trane Nørby, Sønderborg
6 – Tage Petersen, Fynshav
7 – Lisa Jonasson, Broager
8 – Erik Krogh, Broager
9 – Jesper Mølgaard Axelsen, Dybbøl
10 – Daniel Staugaard, Egernsund
11 – Maria Frost Andresen, Sønderborg
12 – Vivi Brit Nielsen, Sønderborg
13 – Frederik Edelskov, Rinkenæs
14 – Thomas Worm Larsen, Skovby
15 – Kim Michaelsen, Fynshav
16 – Niels Christian Just, Alnor

Artiklen fortsætter under annoncen

17 – Ejler Skjerning, Nordborg

11. juni 2026 112, Gråsten

Cykeltyv på spil ved apotek

11. juni 2026 112

En sort herreelcykel til en værdi af omkring 31.500 kroner er blevet stjålet uden for apoteket på Sundsnæs i Gråsten. Der er tale om en Vado 5.0, og politiet håber nu, at videoovervågningen fra området kan være med til at vise, hvad der er sket. “Politiet har bedt om at få optagelserne udleveret, og så […]

Læs mere...