Kulturmåned 2025: Historie, musik og debat på Cathrinesminde Teglværk

Kulturmåned byder på stærkt program bl.a. med Almost Irish

Kulturmåned byder på stærkt program bl.a. med Almost Irish

1. marts 2025 Broager Skrevet af: Michael Kjær

Kulturmåned på Cathrinesminde Teglværk er tilbage i 2025 med et spændende program, der byder på foredrag, debat og musik i historiske omgivelser.

”Siden 1994 har Kulturmåned været en fast tradition, og i år kan publikum se frem til fire unikke arrangementer, der finder sted hver uge i maj og vi synes at vi har skabt en Kulturmåned der byder på en perlerække af spændende arrangementer, hvor politik, musik og samfundsaktuelle emner er i fokus”, siger Mona Nielsen, som er er en af de frivillige kræfter bag Kulturmåned på Cathrinesminde Teglværk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Programmet starter den 5. maj 2025, hvor tidligere formand for Folketinget, Henrik Dam Kristensen, tager publikum med på en personlig og politisk rejse fra barndomsbyen Vorbasse til magtens centrum på Christiansborg.

Den 15. maj 2025 står i musikkens tegn, når Almost Irish skaber en stemningsfuld aften med autentisk irsk folkemusik. Med deres energiske og nærværende optræden bringer de den irske musiktradition helt tæt på.

Den 21. maj 2025 sætter Kulturmåned fokus på europæisk politik, når debattør Mirco Reimer-Elster giver sin analyse af ‘Tyskland efter valget – stabilisator eller usikkerhedsfaktor’. En aften med perspektiver på vores store nabolands politiske fremtid og betydning for Europa.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kulturmåned afrunder programmet den 27. maj 2025 med en kombination af videnskab og musik. Hjerneforsker og musiker Peter Vuust tager publikum med ind i hjernens forunderlige verden og udforsker, hvordan musik påvirker os, i foredraget ‘Musik på hjernen’.

”Fra i dag kan billetter købes og publikum har mulighed for en pakke med billetter til alle fire arrangementer for 640 kroner og ellers kan der købes enkeltbilletter til 180 kroner pr. arrangement”, siger Mona Nielsen der håber at mange vil bakke op om arrangementerne og tilføjer, at som en del af oplevelsen serveres der traditionel kaffepunch og fedtemadder, hvilket er inkluderet i billetprisen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle arrangementer starter klokken 19:30 og billetter kan købes online og arrangementer afholdes på Cathrinesminde Teglværksmuseum i Broager.

5. juni 2026 112, Sønderborg

Politiet måtte gribe ind flere gange i nattelivet

5. juni 2026 112

Der var mange mennesker i byen natten til fredag, og politiet måtte flere gange rykke ud til uro i Store Rådhusgade i Sønderborg. Omkring midnat blev en 19-årig mand fra Sønderborg sigtet, efter han ifølge politiet havde skubbet til en anden. Politiet sigtede ham for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen som følge af hans opførsel på stedet. […]

Læs mere...