Danfoss oplever fald i omsætning og resultat i 2024

Danfoss ramt af markedets udfordringer – ser optimistisk på fremtiden

Danfoss ramt af markedets udfordringer – ser optimistisk på fremtiden

28. februar 2025 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Danfoss har i dag præsenteret sine finansielle resultater for 2024, og for første gang siden 2020 faldt omsætningen. Omsætningen i 2024 blev på 9.674 millioner EUR, svarende til 72,5 milliarder danske kroner, hvilket er et fald på 9 procent i forhold til 2023.

Resultatet for 2024 blev næsten halveret i forhold til 2023. Resultatet for 2024 blev på 370 millioner EUR, svarende til 2,8 milliarder DKK, mod et resultat i 2023 på 819 millioner EUR, svarende til 6,1 milliarder danske kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danfoss oplyser i en pressemeddelelse, at flere såkaldte makroøkonomiske faktorer har haft negativ indflydelse på virksomhedens resultater i 2024. Stigende renter og lavere indtægter i landbruget har medført en cyklisk nedgang i produktionen af off-highway-maskiner til landbruget og byggesektoren. Derudover har elbilmarkedet været påvirket af en tilbagerulning af statslige incitamenter, hvilket har haft en negativ effekt på efterspørgslen.

Trods de udfordrende markedsforhold har Danfoss’ Climate Solutions- og Drives-forretninger leveret solide resultater. Virksomheden har styrket sin position inden for datacentre, kommercielle varmepumper og elektrificering, herunder det maritime segment.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er særligt begejstret for, at de stærke resultater i vores Climate Solutions- og Drives-forretninger fortsætter. Vi har styrket vores position i udvalgte højvækstmarkeder som datacentre, kommercielle varmepumper og udvalgte applikationer inden for elektrificering såsom det maritime område. Derudover har vi fastholdt vores høje investeringsniveau for at udvide vores udbud af konkurrencedygtige, innovative og førende teknologier og løsninger”, siger Kim Fausing, koncernchef i Danfoss, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til trods for det finansielle tilbageslag har Danfoss fortsat sit fokus på bæredygtig vækst. Virksomheden har investeret 488 millioner EUR, svarende til 3,7 milliarder danske kroner, i innovation, svarende til 5,0 % af omsætningen, hvilket er på niveau med 2023. Desuden er CO₂-udledningen i scope 1 og 2 reduceret med 19 %.

“Jeg er stolt af, hvad Danfoss-teamet har opnået sammen i år. Vores globale teams engagement, tilpasningsevne og vilje til at overkomme udfordringer og skabe resultater viser virkelig den fantastiske talentmasse, der driver vores succes. Jeg vil gerne sige tak til vores kunder og partnere for deres tillid og tætte samarbejde – det er helt afgørende for vores fælles succes fremover. Selvom de globale økonomiske usikkerheder og geopolitiske udfordringer kan skabe volatilitet på markederne, holder vi kursen. Vi er overbeviste om de langsigtede vækstmuligheder for Danfoss”, siger Kim Fausing.

Artiklen fortsætter under annoncen

For 2025 forventer Danfoss en omsætning i intervallet 9,5-11,0 milliarder EUR, svarende til 71-82 milliarder danske kroner og dermed på niveau med omsætningen i 2024.

“Vi er overbeviste om de langsigtede vækstmuligheder for Danfoss. Selvom de globale økonomiske usikkerheder og geopolitiske udfordringer kan skabe volatilitet, holder vi kursen og fortsætter vores investeringer i fremtidssikrede teknologier,” siger Kim Fausing, koncernchef i Danfoss.

Artiklen fortsætter under annoncen

I forbindelse med halvårsregnskabet meddelte Danfoss, at man igangsatte en ny forretningsplan. Den ville føre til fyringer, men tidligere har koncernen ikke ønsket at sætte tal på, hvor mange. I regnskabet for 2024 fremgår det imidlertid, at antallet af medarbejdere er faldet med 2.694 personer, svarende til et fald på 6,4 %, til i alt 39.360 ansatte.

Nedgangen skyldes dels en tilpasning af arbejdsstyrken i forhold til markedsudviklingen og dels implementeringen af den justerede forretningsmodel, skriver Danfoss.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...