KV25: Kirsten Bachmann i spidsen for Slesvigsk Partis borgmesterkamp

Slesvigsk Parti klar til kommunalvalget 2025. Pressefoto

Slesvigsk Parti klar til kommunalvalget 2025. Pressefoto

28. februar 2025 Kommunalvalg Skrevet af: Michael Kjær

To ud af Slesvigsk Partis tre byrådsmedlemmer havde allerede meldt sig klar til genvalg til kommunalvalget den 18. november. Nu får Christel Leiendecker og Kirsten Bachmann følgeskab af mindst 11 kandidater, herunder velkendte navne og nye kræfter og flere kan komme til. Det skriver Slesvigsk Parti i en pressemeddelelse.

Slesvigsk Parti har torsdag aften valgt Kirsten Bachmann som spidskandidat og opstillet er bredt funderet hold. Hun er dermed klar til sit første borgmesterkandidatur, når hun til efteråret står øverst på stemmesedlen. Mens Gerhard Bertelsen efter en pause på fire år er klar til igen at tage en plads i byrådet, er 18-årig Leif Curdes fra Gråsten det nyeste skud på stammen af byrådskandidater. Begge indtager sammen med Kirsten Bachmann og Christel Leiendecker en plads i toppen af kandidatlisten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Blandt de nye er 40-årig Melissa Knoch og 32-årig Sarah Leiendecker lige som Thomas Maschoreck fra Gråsten og Peter Keltner fra Skovby. Alle fire fremhæver at Slesvigsk Parti i snart to årtier har taget ansvar, navigeret uden ideologiske bindinger og sikret stærke løsninger gennem bredt samarbejde i midten. Det vil de bakke op om. Som i tidligere kommunalvalg opstilles også Christian W. Hansen, Arno Knöpfli og Rainer Naujeck. Også Apoteker Gisela Weber Mezghani fra Nordborg og Journalist Ruth Nielsen fra Sønderborg gør comeback på kandidatlisten.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er et stærkt hold og klar til igen at indtage en central rolle i kommunalpolitik for at styrke fællesskabet, trivsel og tilflytning. Det kræver, at vi tænker stort og prioriterer bredt – fra byudvikling og kultur til turisme, erhverv, uddannelse og dagtilbud. Helheden er afgørende. Jeg vil stå i spidsen for en bred konstituering i byrådet, hvor en respektfuld og konstruktiv politisk tone er nøglen til fremdrift og samarbejde,” siger Kirsten Bachmann.

Første viceborgmester Stephan Kleinschmidt peger på Kirsten Bachmann som den oplagte borgmesterkandidat:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Hun har både erfaringen og handlekraften til at få tingene til at ske. Med en solid baggrund i social-, ældre- og sundhedsområdet og et skarpt politisk blik ved hun præcis, hvad der skal til for at skabe forandring, der mærkes i hverdagen – ikke mindst blandt vores børn og familier. Kort sagt  -Kirsten er den rette til at tage styringen og sikre en kommune, der fungerer for alle”.

Slesvigsk Partis kandidater til Kommunalvalget 2025:

1. Kirsten Bachmann, Nybøl

Artiklen fortsætter under annoncen

2. Christel Leiendecker, Broager
3. Gerhard Bertelsen, Sønderborg
4. Leif Curdes, Gråsten
5. Christian W. Hansen, Sønderborg
6. Peter Keltner, Skovby
7. Melissa Knoch, Sønderborg
8. Arno Knöpfli, Asserballeskov
9. Sarah Leiendecker, Sønderborg
10. Thomas Maschoreck, Gråsten
11. Rainer Naujeck, Egernsund
12. Ruth Nielsen, Sønderborg
13. Gisela Weber Mezghani, Mjels

4. juni 2026 Sport, Sønderborg

Sønderjyske Herrehåndbold henter stærk profil fra Portugal

4. juni 2026 Sport

Sønderjyske Herrehåndbold får en rutineret spiller ind i truppen, når Reinier Taboada skifter fra portugisiske SL Benfica til klubben. Den cubanskfødte venstre back har skrevet under på en treårig kontrakt, der gælder frem til sommeren 2029. Reinier Taboada kommer til Sønderjyske Herrehåndbold med erfaring fra både landsholdshåndbold og Champions League, og i klubben peger cheftræner […]

Læs mere...