Rekordstor interesse for Oldtimerløbet i Gråsten

Oplev Veteranbiler, motorcykler og knallerter den 31. maj. Arkivfoto.

Oplev Veteranbiler, motorcykler og knallerter den 31. maj. Arkivfoto.

4. marts 2025 Kultur Skrevet af: Sissel Vinther

Siden tilmeldingen åbnede lørdag den 1. marts, har interessen for Oldtimerløbet i Gråsten været overvældende. Allerede 36 timer senere havde over 500 sikret sig en plads til løbet den 31. maj 2025, hvilket betyder, at næsten halvdelen af pladserne på oldtimerpladsen i Gråsten allerede er optaget, oplyser Oldtimerløbet på deres hjemmeside

Oldtimerløbet har gennem årene udviklet sig til en af de største begivenheder i området og samler hvert år et imponerende felt af klassiske køretøjer. Alt fra knallerter og motorcykler til biler, lastbiler og traktorer fra en svunden tid triller gennem Gråsten og videre ud på en naturskøn rute.

Artiklen fortsætter under annoncen

For både deltagere og publikum er løbet en særlig mulighed for at opleve de gamle maskiner i aktion.

“Det er en fantastisk start på tilmeldingerne. Interessen vokser for Danmarks største oldtimerløb. Men det gør de fysiske rammer i Gråsten ikke. Ringriderpladsen danner rammen om Oldtimerløbet og kan ikke udvides. Så det ser ud til, at vi kommer til at lukke for tilmeldinger hurtigere, end vi nogensinde har oplevet,” oplyser Martin K. Nielsen, som er løbets kontaktperson for tilmeldinger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med den nuværende tilstrømning af tilmeldinger forventes det, at deltagerfeltet bliver fyldt op hurtigere end tidligere år. Interesserede opfordres derfor til at sikre sig en plads, før tilmeldingen lukker.

Lørdag den 31. maj kan Oldtimerløbet opleves på Ringriderpladsen i Gråsten, for 33. gang!

Tilmelding og program kan findes på Oldtimerløbets hjemmeside.

4. juni 2026 Politik, Nordborg, Samfund

Nu rykker oprensningen af Himmark Strand et stort skridt nærmere

4. juni 2026 Politik

Sønderborg Kommune har taget endnu et vigtigt skridt i arbejdet med at rydde op efter en af Danmarks såkaldte generationsforureninger. Natur-, Klima- og Miljøudvalget har nemlig godkendt, at miljøkonsekvensrapporten og et udkast til tilladelse for oprensningen af Himmark Strand på Nordals sendes i offentlig høring i otte uger. Dermed kommer projektet et skridt nærmere den […]

Læs mere...