Sønderborg Kommune inviterer til indvielsen af fremtidens indsats for børn og unge

Børn og Unge Indsatser flyttet til Borgmester Andersens Vej. Arkivfoto

Børn og Unge Indsatser flyttet til Borgmester Andersens Vej. Arkivfoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Sønderborg Kommunes Indsatser for Børn og Unge er flyttet sammen på Borgmester Andersens Vej 26 i Sønderborg, og det markeres med en indvielse torsdag den 13. marts 2025 fra klokken 13:00 til 16:00, oplyser Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse

Indsatser for Børn og Unge er stedet, hvor børn, unge og familier med behov for støtte fra Sønderborg Kommune kan få hjælp til blandt andet sociale problemstillinger, angst og sorg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sammenlægningen af enhederne skal styrke samarbejdet og sikre en mere helhedsorienteret indsats for dem, der har brug for støtte.

For at skabe de bedste rammer er der foretaget omfattende renoveringer og ombygninger af de eksisterende bygninger på Borgmester Andersens Vej. Blandt andet er den tidligere børnehave blevet istandsat, og nye faciliteter er blevet etableret, herunder mødelokaler, samværslokaler og Børnehuset, der skal understøtte de forskellige indsatser og rådgivningsfunktioner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Indvielsen begynder klokken 13:00 med en officiel åbning, hvor udvalgsformand Jesper Smaling holder tale, hvorefter der bliver klippet snore i gymnastiksalen.

Fra klokken 14:00 er der rundvisninger, som afholdes hver halve time, så gæsterne kan få et indblik i de nye faciliteter og mulighederne, der følger med sammenlægningen. Under hele arrangementet vil Ungehuset sørge for kaffe og kage til de fremmødte.

Alle interesserede er velkomne til at deltage.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...