Gråsten Ro- og Kajakklub inviterer alle interesserede til informationsaften den 19. marts 2025 klokken 19:00. Denne aften fortæller klubben om livet i ro- og kajakklubben, de mange aktiviteter og de fantastiske ture på vandet, der er planlagt for ro-sæsonen 2025.
Ønskes en oplevelse i inrigger eller kajak i Danmarks smukkeste farvand, er dette en oplagt mulighed for at komme i gang. Roning giver fremragende motion, da samtlige muskler aktiveres, samtidig med at den friske havluft kan nydes.
Derudover afholder klubben Åbent Hus den 4. og 8. maj 2025, hvor der er mulighed for at komme på vandet og prøve kræfter med rosporten og alle er velkomne til at møde op, oplyser Gråsten Ro- og Kajakklub.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.


















