Kunstneren bag Den Spanske Trappe udstiller i Sønderborg

Kristian Vodder Svensson er klar med ny udstilling. Foto: Roberts Osis

Kristian Vodder Svensson er klar med ny udstilling. Foto: Roberts Osis

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Sønderborg Kunstforening inviterer til en ny udstilling i Multikulturhuset, hvor kunstneren Kristian Vodder Svensson udstiller sine seneste værker i RADAR-salen. Udstillingen omfatter nye værker på papir, malerier og skulpturer, der kendetegnes ved farvestrålende, sanselige og poetiske udtryk. Værkerne rummer en fordybende fortælling om natur og kultur på tværs af tid og sted.

Ferniseringen finder sted fredag den 4. april 2025 klokken 16:00, hvor borgmester Erik Lauritzen holder åbningstalen. Musikken leveres af Barok Trioen. På ferniseringsdagen vil der være øl, vand og fedtemadder ad libitum efter kunstnerens ønske.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kristian Vodder Svensson, der er født i Tønder i 1976 og nu bosat på Møn, er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi i perioden 2001-2006. Han har skabt sig et navn i ind- og udland med sine imponerende udsmykningsopgaver, der ofte har naturen som motiv. I Sønderborg kan hans værk ‘Den Spanske Trappe’ opleves, og andre værker findes i byer som Møgeltønder, Haderslev, Aabenraa og på øen Sild.

Udstillingen kan opleves fra den 4. april 2025 til den 3. maj 2025 i Multikulturhuset og der er åbent på hverdage fra klokken 9:00 til 17:00 og lørdage fra klokken 9:00 – 14:00.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...