Allan Philipsen om åbningen af Perronen: Jeg bliver ked af, hvis folk ser det som Ishjørnet med et nyt navn

Der er is til de første 200 børn på åbningsdagen. Foto: Sissel Vinther

Der er is til de første 200 børn på åbningsdagen. Foto: Sissel Vinther

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Fredag  åbner Perronen dørene på hjørnet af Perlegade og Østergade i Sønderborg, og det bliver ikke bare en almindelig åbning. Det markerer starten på et helt nyt madkoncept, der skiller sig ud fra det tidligere Ishjørnet. Allan Philipsen, der også driver Perronen i Gråsten, er klar til at give Sønderborg et nyt og spændende alternativ til de klassiske grillbarer.

“Jeg bliver ked af det, hvis nogen tror, det bare er Ishjørnet, der har fået nyt navn. Det her er noget helt andet”. Han forklarer videre til SønderborgNYT, at Perronen i Sønderborg vil blive en central grillbar med samme kvalitet og koncept som i Gråsten.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi laver mad fra bunden med fokus på gode råvarer og samarbejde med lokale leverandører. Brødet får vi fra en bager, og vores ringriderpølser kommer fra en lokal producent. Vi tager vores signaturburger og gyros med fra Gråsten, så gæsterne kan opleve de samme lækre retter, som vi er kendt for”.

Med sin centrale placering i Sønderborg er Perronen også designet som et hurtigt og nemt takeaway-sted for folk på farten, samtidig med at kvaliteten aldrig går på kompromis.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den 28. marts fra klokken 11:00 til 20:00 åbner Perronen, hvor gæsterne får mulighed for at møde spillerne Morten Bjørnshauge og Jacob Bagersted fra Sønderjyske Håndbold, der vil skrive autografer og dele is ud. Dette er en del af samarbejdet mellem Perronen og klubben, og målet er at skabe en sjov oplevelse på dagen.

Allan Philipsen oplyser, at der på åbningsdagen vil være øl, ringriderpølse med brød og flere retter til kun 10 kroner, så gæsterne kan få en smagsprøve på Perronens høje kvalitet. Derudover vil de første 200 børn få gratis is som en del af åbningens festlige start.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selv om is er på menuen, er Allan klar i sin udmelding: Perronen skal ikke forveksles med det tidligere Ishjørnet.

“Vi har vores egne produkter, vores eget udtryk og vores eget navn. Det handler ikke om at føre noget videre, det handler om at skabe noget nyt, som vi kan stå inde for, og som lever op til den kvalitet, vi altid har leveret”.

Opdatering: 27/3-25: Ændret vejnavn, så det passer med den rigtige placering på hjørnet af Perlegade og Østergade.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...