På onsdagens byrådsmøde havde Venstre stillet et forslag om, at Sønderborg Kommune skal etablere en telefonlinje særligt målrettet borgere med usynlige handicap. Forslaget blev motiveret med ønsket om at gøre det lettere for netop de borgere, som ofte har sværest ved at finde vej i det kommunale system.
Jimmy Simonsen fra Venstre beskrev i sin motivering de udfordringer, som mange borgere med usynlige handicap – som psykiske lidelser, angst, autisme eller hjerneskader – oplever i mødet med kommunen.
“Alt for ofte oplever disse borgere at fare vild i vores system. De bliver måske misforstået, eller de falder mellem to stole i afdelingerne. I værste fald opgiver de helt at få den hjælp, de har ret til”, sagde han og fortsatte:
“Vi foreslår en løsning, der er både enkel og menneskelig – en telefonlinje, bemandet af en fagperson med pædagogisk eller socialfaglig baggrund, som kan give borgerne en tryg samtale på deres præmisser og guide dem videre i systemet uden gentagelser og forvirring”, sagde Jimmy Simonsen og slog fast, at Venstres forslag ikke handler om at gøre systemet større, men smartere og mere menneskeligt. Han udtrykte samtidig håb om bred opbakning.
Formanden for Social-, Senior- og Handicapudvalget, Stefan Lydal fra Dansk Folkeparti, kvitterede for idéen og anerkendte ønsket om at hjælpe sårbare borgere. Han understregede dog, at forslaget blev sendt til byrådet kun få dage efter, at hans udvalg netop havde holdt et møde, hvor de prioriterede opgaver grundet stort arbejdspres i forvaltningen – blandt andet på grund af større nationale reformer på ældre- og sundhedsområdet.
Han påpegede, at der var tale om en ‘kortslutning af processen’, og at det havde været ønskeligt, hvis Venstres medlemmer i udvalget havde bragt forslaget op dér. Samtidig stillede han spørgsmål ved, om en telefonlinje overhovedet er den rigtige løsning:
“Telefoner er måske ikke det, der nødvendigvis er mest relevant i dag. Vi kommunikerer på mange måder, og vi bør ikke låse os fast på én model allerede nu”, sagde Stefan Lydal.
Kirsten Bachmann fra Slesvigsk Parti støttede forslaget og fremhævede, at kommunen allerede har nogle relevante tilbud, eksempelvis ’Min Vej’, der også blev omtalt på et møde i Handicaprådet dagen forinden. Hun opfordrede til, at det nye initiativ tænkes sammen med de eksisterende, så der skabes en helhed, der giver mening for borgerne.
“Der er ingen grund til at opfinde noget nyt, hvis vi har noget, vi kan bygge videre på. Men vi skal sikre, at borgerne kan finde vej, og det gælder i virkeligheden alle med handicap – ikke kun dem med usynlige”, sagde Kirsten Bachmann. Hun fremhævede også kommunens generelt positive ry som handicapvenlig og mente, at forslaget var et godt supplement.
Ingrid Johannsen fra Venstre pegede i sit indlæg på, at forslaget i bund og grund handler om at give mennesker med særlige udfordringer mulighed for at stille de rigtige spørgsmål og få svar på en måde, der tager hensyn til deres situation. Hun foreslog, at man også genindfører en borgerrådgiver, som tidligere var en del af kommunens struktur, og som kunne hjælpe netop de borgere, der har svært ved at finde rundt i systemet.
“Det er vigtigt, at vi tager hånd om disse mennesker. Hvis vi møder dem, hvor de er, giver vi dem større mulighed for at blive en del af fællesskabet”, sagde hun.
Jan Prokopek Jensen fra Socialdemokratiet støttede idéen, men advarede mod at tænke for snævert. Han og flere partifæller mente, at det er nødvendigt at se på hele kommunens måde at møde sårbare borgere på.
“Det er svært at vurdere, hvordan en telefonlinje skal hjælpe, hvis ikke man ved, hvordan behovet ser ud. Det her handler ikke kun om én forvaltning. Måske skal vi tænke noget mere på tværs – måske et rejsehold, som kan møde borgerne, hvor de er, og som alle forvaltninger bidrager til”, sagde Jan Prokopek Jensen.
Asger Romme Andersen fra Enhedslisten mente, at forslaget måske var en løsning, der manglede et klart defineret problem.
“Vi har allerede tilbud, som mennesker med handicap kan bruge, og for mange med usynlige handicap er det netop det at ringe op, der er en barriere”, sagde han, men udtrykte alligevel støtte til idéen om at få undersøgt behovet og lagde især vægt på, at en borgerrådgiver kunne være en løsning.
Bo Kleis Christensen fra Nye Borgerlige talte ud fra egne erfaringer med et usynligt handicap og leverede et stærkt personligt indlæg.
“Der bliver sagt, at vi har alt muligt i forvejen, men for mange er det netop problemet. Hvis du skal trykke dig igennem 15 menuer, har du tabt tråden ved klik nummer tre. Det her handler om dem, der har brug for at blive håndholdt – ikke fordi de er svage, men fordi systemet er svært at navigere i. Det er ikke mange, det drejer sig om, men dem, det handler om, har virkelig brug for det”, sagde Bo Kleis Christensen og understregede, at det ikke klæder debatten at gøre det til en teknisk procesdiskussion.
Ellen Trane Nørby fra Venstre udtrykte bekymring for, at debatten var ved at glide over i teknikaliteter og procedural kritik. Hun fremhævede, at Venstres forslag ikke er en færdig løsning, men et oplæg til dialog om, hvordan kommunen møder borgere med usynlige handicap på en værdig og tryg måde.
“Det her er ikke en procesdiskussion. Det er en værdidiskussion. Og hvis nogen mener, at vi bare skal henvise til ’Min Vej’, så lad os kalde det for en solsikkelinje og synliggøre det. Mange virksomheder har allerede taget dette til sig som en del af Solsikkeprogrammet. Det handler om at møde mennesker dér, hvor de er – ikke hvor vi er”, sagde Ellen Trane Nørby.
Afslutningsvist var der generel enighed blandt byrådsmedlemmerne om, at det er nødvendigt at gøre noget for at forbedre tilgængeligheden for borgere med usynlige handicap – også selvom der var forskel i synet på den konkrete form og borgmester Erik Lauritzen konkluderede debatten med at anbefale, at forslaget blev sendt videre til behandling i Social-, Senior- og Handicapudvalget, hvor forvaltningen nu skal undersøge behovet, ressourcerne og en konkret model.
“Der er kommet mange gode synspunkter og idéer frem i aften. Det giver kun endnu mere grund til, at vi får lavet en grundig og åben undersøgelse”, sagde Erik Lauritzen – og herefter godkendte byrådet forslaget.
