Gråsten får ny dagligvarebutik

Coop 365 i Gråsten bliver til Netto inden efteråret. Pressefoto

Coop 365 i Gråsten bliver til Netto inden efteråret. Pressefoto

28. marts 2025 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Salling Group, der står bag dagligvarebutikkerne Føtex, Bilka og Netto, har fået grønt lys fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at overtage i alt 33 butikker fra Coop og en af butikkerne ligger i Gråsten.

Med beslutningen bliver Coop 365 på August Kraags Plads i Gråsten snart omdannet til en Netto, men hvornår der kommer til at stå Netto på facaden, er endnu ikke helt fastlagt:

“Rigtig mange tripper for at komme i gang, og vi kan ikke vente med at tage fat på arbejdet. Vi har forberedt os bedst muligt ud fra de forudsætninger, vi har haft, således vi hurtigst muligt kan påbegynde konverteringerne for at gøre ventetiden kortest mulig for kunderne”, udtaler Anders Hagh, administrerende direktør hos Salling Group, og tilføjer, at det forventes at ske inden det bliver efterår.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...