Fra Nashville til Danmark: Claire Kelly gæster Sønderborg

En aften med Nashville-Vibes. Pressefoto

En aften med Nashville-Vibes. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Michael Kjær

Torsdag den 3. paril 2025 aften kan musikelskere i Sønderborg se frem til en ganske særlig oplevelse, når den prisvindende singer-songwriter Claire Kelly gæster Sønderborghus.

Claire Kelly har allerede markeret sig internationalt som en dygtig og nærværende kunstner med et stort talent for at fortælle historier gennem sin musik. Hun har vundet flere priser inden for sit felt og har gjort Nashville, Tennessee, til sin musikalske base – men rødderne har hun i staten Illinois, nær Chicago.

Artiklen fortsætter under annoncen

Siden hun som 13-årig begyndte at skrive sange i margenerne af sine skolebøger, har musikken været en fast følgesvend. I dag lever hun af at skrive og optræde med sine sange og turnerer verden rundt med sin guitar og sin varme stemme.

Claire Kellys koncerter er kendt for at være intime, ærlige og fyldt med nærvær. Publikum kan forvente en aften i selskab med sange, der bevæger sig mellem det poetiske, det hjertevarme og det stærkt personlige – leveret med charme, humor og musikalitet i topklasse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kom til en stemningsfuld aften torsdag den 3. april 2025 i Sønderborghus. Dørene åbnes klokken 19:00, og koncerten begynder klokken 20:00.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

5. juni 2026 112, Augustenborg

Mand truede nabo med økse

5. juni 2026 112

Politiet rykkede den 3. juni klokken 18:23 ud til en adresse på Lykkevej i Hundslev efter en anmeldelse om trusler mellem naboer. Anmeldelsen kom klokken 18:23, efter at en uoverensstemmelse mellem to naboer havde udviklet sig. “Der er umiddelbart noget med, at man går forbi et vindue, hvorefter beboeren giver en fuckfinger. Derefter udvikler situationen […]

Læs mere...