Flagning ændres på Dybbøldagen men mindehøjtideligheden gennemføres som planlagt

Ingen flagallé fra Slottet via Søndre Havnegade og op til Dybbøl Banke

Ingen flagallé fra Slottet via Søndre Havnegade og op til Dybbøl Banke

17. april 2025 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

I morgen, fredag, markeres slaget på Dybbøl Banke traditionen tro. Normalt har Sønderborg Kommune sørget for flagallé fra Sønderborg Slot via Søndre Havnegade og op til Dybbøl Banke, men i år falder Dybbøldagen sammen med Langfredag, og det medfører ændringer i den traditionelle flagning.

Af respekt for Langfredags særlige karakter vil der ikke blive opsat flagallé i år. I stedet flages der på halv stang ved Sønderborg Rådhus samt ved Drift og Beredskab Sønderborg på Ingolf Nielsens Vej. Det oplyser Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Da Dybbøldagen også faldt på Langfredag i 2014, under markeringen af 150-året for 1864-krigen, søgte kommunen og flere institutioner om tilladelse til at flage på hel stang. Justitsministeriet fastslog dog dengang, at Langfredag bør markeres med flagning på halv stang, og Sønderborg Kommune har derfor valgt at følge denne anbefaling.

Selvom flagtraditionen ændres, gennemføres mindehøjtideligheden på Dybbøl Banke som planlagt. Dagen begynder klokken 08:00 med flaghejsning ved Dybbøl Mølle, hvor Jydske Landsoldater i historiske uniformer deltager og bidrager til den historiske stemning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Klokken 10:00 afholdes den officielle mindehøjtidelighed ved Fællesgravene på Dybbøl Banke. Her vil der være taler, kransenedlæggelser og musikalske indslag – herunder optræden fra Slesvigske Musikkorps. Arrangementet organiseres af foreningen ‘Bevar de militære traditioner i Sønderborg Kommune’, og alle er velkomne til at deltage.

Mindehøjtideligheden er en vigtig årlig begivenhed i Sønderborg, hvor man mindes de faldne fra slaget ved Dybbøl i 1864 og fastholder forbindelsen til områdets særlige historie og militære traditioner.

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...