1. maj fejres i Guderup med taler, musik og fællessang

Socialdemokratiet og 3F Als inviterer alle til 1. maj arrangement

Socialdemokratiet og 3F Als inviterer alle til 1. maj arrangement

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Den 1. maj 2025 arrangerer 3F Als og Socialdemokraterne morgenappel i Guderup for at markere Arbejdernes Internationale Kampdag. Alle er velkomne til at deltage, hvor der både vil være taler, musik og fællessang.

Arrangementet finder sted hos Risa, Trappen 6 i Guderup, og begynder klokken 08:00. Morgenappellen indledes med en faneindmarch, som sætter den rette stemning for morgenen. Derefter bydes der på morgenkaffe, og den musikalske underholdning leveres af Michael Vogensens duo, hvor pianisten Adam Lasthein spiller og skaber en god stemning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Blandt talerne er borgmester Erik Lauritzen der vil sætte fokus på 1. maj og arbejderbevægelsens betydning og Sønderborgs lokale folketingsmedlem Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet vil tale om både lokale og nationale politiske emner.

Medlem af Regionsrådet Jette Damsø Henriksen fra Socialdemokratiet vil belyse arbejderspørgsmål og de udfordringer, som arbejdstagere står overfor i regionen og Marita Geinitz, formand for 3F Als, vil dele sine tanker om arbejdsmarkedets aktuelle situation, mens Kajsa Beck, formand for DSU Sønderborg, vil diskutere ungdommens rolle i arbejdsmarkedet og arbejderbevægelsens fremtid.

Artiklen fortsætter under annoncen

Undervejs vil deltagerne synge nogle af de klassiske arbejdersange og alle kan være med fejre arbejderbevægelsens historie og fortsatte betydning. Du kan læse mere om arrangementet på Socialdemokratiets hjemmeside.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...