Legeplads og bålhytte på vej ved Notmark Gl. Skole

Lokalt samlingspunkt med ny legeplads og bålhytte. Arkivfoto

Lokalt samlingspunkt med ny legeplads og bålhytte. Arkivfoto

28. april 2025 Augustenborg Skrevet af: Michael Kjær

Notmark Gl. Skole har siden 60’erne været et aktivt samlingssted for foreninger, og HAN Landsbylaug har i mange år brugt lokalerne og faciliteterne på den tidligere skole. Nu tager fællesskabet endnu et skridt fremad: HAN Landsbylaug har ansøgt Sønderborg Kommune om tilladelse til at omdanne en del af de kommunale arealer til en spændende legeplads og en hyggelig bålhytte.

Da kommunen som grundejer skulle give sin tilladelse, var sagen på dagsordenen i Økonomiudvalget i denne uge. Beslutningen blev mødt med fuld opbakning, hvilket glæder medlem af Økonomiudvalget, Tage Petersen fra Venstre:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Landsbylauget for Hundslev, Almsted, Notmark har lavet et stort forarbejde, og har tilsagn om ekstern finansiering, så der kan forhåbentlig snart komme en spade i jorden. Resultatet skulle gerne blive, at der kommer mere aktivitet i og omkring Notmark Gl. Skole, så det bliver et samlingspunkt, der gør det endnu mere interessant at bo i en af de tre landsbyer på Midtals”, skriver Tage Petersen i en skriftlig kommentar til SønderborgNYT.

Med den aktuelle ansøgning vil en del af den tidligere sportsplads blive omdannet til et attraktivt område med både en stor legeplads og et foreningshus/bålhytte. Løsningen er en vederlagsfri brugsaftale på 15 år, hvor landsbylauget forpligter sig til at tilbagelevere arealet i oprindelig stand, når aftalen udløber.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...