Læserindlæg: Flere fællesskaber og mere trivsel med ny idræts- og fritidspolitik

Arkivfoto

Arkivfoto

29. april 2025 Politik Skrevet af: Redaktion

Jesper Larsen, byrådsmedlem for Socialdemokratiet, skriver:

Læserindlæg: Idræts -og Fritidspolitikken som katalysator for det gode liv

I denne uge skal byrådet endelig godkende Idræts -og Fritidspolitikken 2025-2028 og det er en enorm vigtig politik. Den handler nemlig om trivsel, det gode liv og fysisk og mental sundhed.

Samtidig favner netop denne politik rigtig mange af kommunens børn, voksne og ældre. Tænk for eksempel på de næsten 30.000 som dyrker idræt i en forening, de mere end 700 spejdere, på de mange deltagere på aftenskole kurser og ikke mindst alle de frivilligere trænere og ledere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg er ikke i tvivl og det er forskningen heller ikke; mennesker som er en del af aktive fællesskaber, trives bare bedre! Derfor skal Idræts- og Fritidspolitikken være mere end blot ord på papir; der skal handlinger til for at sikre et aktivt og inkluderende idræts -og fritidsliv. Det vil jeg arbejde stenhårdt for og kun sådan bliver politikken en katalysator for det gode liv.

En af de vigtigste dele af denne politik er den klare ambition om at inkludere flere mennesker i idræts -og fritidslivet, uanset alder, køn, baggrund eller evner. Altså sikre at flere oplever at være en del af fællesskaber.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der skal skabes muligheder for, at alle kan deltage i idrætsaktiviteter og fritidstilbud. Initiativer som Get2Sport, samarbejde mellem skoler og foreninger, en analyse af aftenskolerne og forskellige andre initiativer fokuserer på at engagere flere grupper i fritidslivet. Vi skal sikre et mangfoldigt udbud af aktiviteter.

Politikken anerkender også den uvurderlige rolle, som foreninger spiller i lokalsamfundet og indeholder derfor målrettede tiltag for at støtte foreningerne. Der bliver blandt andet fokus på at skabe endnu bedre samarbejder mellem foreninger, idrætsorganisationer som DIF, DBU og DGI samt Dansk Ungdomsfællesråd og Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette vil give foreningerne mulighed for udvikling og føre til en styrket foreningskultur, der forbinder borgere på tværs af interesser og aldre.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...