KV25: Ny spidskandidat skal føre SF tilbage i byrådet

SF stiller med nyt hold til kommunalvalget. Pressefoto

SF stiller med nyt hold til kommunalvalget. Pressefoto

30. april 2025 Kommunalvalg Skrevet af: Michael Kjær

SF Sønderborg har netop afholdt en ekstraordinær generalforsamling, hvor både ny formand og ny spidskandidat til kommunalvalget i november 2025 blev valgt, hvilket sker efter at tidligere  formand og spidskandidat John Brandt valgte at træde tilbage i marts.

Til ny formand har SF Sønderborg valgt Gerda Strandholdt, som ser frem til arbejdet med stor ydmyghed og engagement.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg er meget stolt og beæret over, at partiforeningen har valgt mig som deres formand. Min primære opgave det næste halve år bliver, sammen med den øvrige bestyrelse, at sikre SF-Sønderborg igen bliver repræsenteret i Sønderborg byråd”, udtaler Gerda Strandholdt.

Samtidig blev Susanne Blegvad Posselt valgt som spidskandidat. Hun lægger vægt på fællesskab og kamp for synlig SF-politik i den kommende valgkamp.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg er glad for den tillid SF’s medlemmer har vist mig, og vil, sammen med resten af SF’s kandidathold, knokle for at gøre SF’s politik kendt i den valgkamp der kommer. Det er vigtigt, at SF igen bliver repræsenteret i byrådet. Den kamp vil jeg gerne stå i spidsen for”, siger hun i en pressemeddelelse.

SF Sønderborg lægger op til en valgkamp, hvor velfærd og bæredygtighed står centralt.

Artiklen fortsætter under annoncen

”I SF vil vi med næb og klør forsvare vores velfærdssamfund, og gerne også udbygge det. Stærke kræfter vil gerne privatisere vores fælles velfærd. Det skaber ulighed og et uretfærdigt samfund. Fællesskabstanken, hvor vi tager os af hinanden, såvel børn, unge, ældre og sårbare mennesker, er SF’s hjerteblod. Og hvor vi også kæmper for en retfærdig omstilling til et bæredygtigt samfund, her og nu, så vi ikke efterlader regningen og oprydningsarbejdet til vores børn og børnebørn. Kommende generationer skal sikres rent drikkevand, fisk i havet, mere natur og biodiversitet”, siger SFs ny spidskandidat til kommunalvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

SF Sønderborgs kandidathold til kommunalvalget består af: Susanne Blegvad Posselt, Timm Bøttger, Hans Georg Henningsen, John Hyrup Jensen, Kim Kugel Sørensen, Gerda Strandholdt, Frank Bodholdt Jakobsen, Jørgen Jørgensen og Bent Jacobsen.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...