Læserindlæg: Hvorfor lytter vi ikke til Integrationsrådet?

Arkivfoto

Arkivfoto

5. maj 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Borgmesterkandidat og byrådsmedlem for Slesvigsk Parti Kirsten Bachmann og Christel Leiendecker, byrådsmedlem for Slesvigsk Parti og formand for Kultur, Idræt og Medborgerskab, skriver:

Læserindlæg: Stærkere integration kræver stærkere samarbejde

Sønderborg Byråd har netop godkendt Integrationsrådets årsberetning. Det er godt – men det er ikke nok. Vi har et stærkt Integrationsråd. Et råd, der både vil og kan gøre en forskel. Det har medlemmerne bevist med deres store engagement og målrettede arbejde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alligevel blev rådet ikke hørt en eneste gang i 2024 – til trods for, at det har høringsret. Det er ikke bare ærgerligt. Det er spild af erfaringer, indsigt og lokale ressourcer. Hvorfor vælger vi at lade en vigtig stemme for integration stå på sidelinjen?

Hvis vi i Sønderborg vil tages seriøst på integration, skal vi tage Integrationsrådet seriøst. Vi skal bruge det aktivt – ikke bare formelt. Rådets anbefaling om en stærk modtagelsesstruktur for nyankomne elever, hvor der er fokus på sprog, faglighed og kulturforståelse, er netop den slags konkrete input, der bør omsættes til handling.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men integration er ikke kun noget, der sker på rådhuset eller i klasselokalet. Det sker også på fodboldbanen, i spejderhytten og i aftenskolelokalet. Det lokale foreningsliv er en guldgrube af fællesskaber – og en kæmpe ressource, vi alt for sjældent bringer i spil. Skal integrationen lykkes, skal flere aktører med – og flere stemmer høres.

Integrationsrådet og det lokale foreningsliv er to stærke kræfter. Det er på tide, vi begynder at bruge dem endnu mere.

For når det gælder integrationen, kan vi gøre det endnu bedre – også i Sønderborg: Mennesker, der kommer hertil, skal have reelle og gode muligheder for arbejde, sprogtilegnelse og en meningsfuld hverdag – også her spiller Integrationsrådet en vigtig rolle.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...