Læserindlæg: Unge i byrådet gør en forskel – vi er klar

Arkivfoto

Arkivfoto

7. maj 2025 Politik Skrevet af: Redaktion

Leif Curdes, byrådskandidat for Slesvigsk Parti, skriver:

Læserindlæg: Unge mangler i kommunalpolitik – men ikke hos os.

Kommunalvalget nærmer sig, og partierne opstiller deres kandidater. Efter sidste kommunalvalg var kun 6% af byrådsmedlemmerne under 30 år. Det er ikke godt nok.  Alle aldre bør repræsenteres på lige fod med hinanden.

Unge på stemmesedlen og i byrådet øger ligheden imellem alle aldersgrupper og sikrer at deres interesser varetages.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Slesvigsk Parti ser det anderledes ud. Både vores aktive ungepolitik og vores ungdomsorganisation gør partiet attraktivt blandt unge.

Til efterårets kommunalvalg præsenterer vi fem unge ansigter på stemmesedlerne. Dorthe Andresen, Niklas Nissen og Lauritz Kley i Aabenraa Kommune, Anna Lea Leth Schmidt i Haderslev, og mig som topkandidat i Sønderborg Kommune. Vi brænder for vores politiske mærkesager og har en vilje til, at omsætte vores mål i de forskellige byråd.

Antallet af børn og unge med ondt i livet er eksploderet i de seneste år. Jeg har selv haft mine udfordringer, som jeg har fået hjælp med at stå igennem. Nu er jeg kommet videre. Alle børn og unge der har brug for psykologhjælp, bør have adgang til den – uden ventetid. Det er bl.a. her, jeg vil lægge mine kræfter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men jeg brænder også for et fedt og levende ungemiljø, der bygger på de unges interesser og behov. For ungelivet er mere end skole. Vi skal sikre et aktivt kultur- og fritidsliv i hele kommunen, som vi også selv skaber. Skal det lykkes, skal kommunen lytte. Det vil jeg som byrådsmedlem bidrage til.

Vi unge har fortjent vores egen stemme i byrådet. Fremtiden er vores.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

4. juni 2026 Sport, Sønderborg

Sønderjyske Herrehåndbold henter stærk profil fra Portugal

4. juni 2026 Sport

Sønderjyske Herrehåndbold får en rutineret spiller ind i truppen, når Reinier Taboada skifter fra portugisiske SL Benfica til klubben. Den cubanskfødte venstre back har skrevet under på en treårig kontrakt, der gælder frem til sommeren 2029. Reinier Taboada kommer til Sønderjyske Herrehåndbold med erfaring fra både landsholdshåndbold og Champions League, og i klubben peger cheftræner […]

Læs mere...