Skulle det værste ske, og luftalarmen gå, vil det være svært for de fleste borgere i Sønderborg Kommune at finde det nærmeste beskyttelses- eller sikringsrum. Sidstnævnte er sikkerhedsrum tilknyttet private boliger, især i boligforeninger.
De færreste ved, hvor det nærmeste beskyttelsesrum er, og selv hvis de gør, er det langt fra sikkert, at nogen har nøglen dertil. Som SønderborgNYT har skrevet, er borgmester Erik Lauritzen utilfreds med, at kommunen ikke har modtaget ministerielle retningslinjer for, hvordan beskyttelsesrummene skal opgraderes.
Sønderborg Kommune har udarbejdet en oversigt over 41 kommunale beskyttelses- og sikringsrum. De fleste ligger i Sønderborg, mens resten findes i Augustenborg, på Sydals og et enkelt i Gråsten. Der er tilsyneladende ingen fortegnelse over beskyttelsesrum på Nordals eller i de tidligere Broager og Sundeved kommuner på fastlandet.
Ifølge officielle optegnelser findes der 200 beskyttelses- og sikringsrum i Sønderborg Kommune, men kommunen er dog først nu i gang med at finde ud af, hvor de 159 rum, der ikke indgår i den eksisterende oversigt, befinder sig. Der er plads til 44.000 af kommunens cirka 74.000 borgere i disse rum – forudsat, at de kan finde frem til dem, men Sønderborg Kommune har aktuelt ikke overblik over rummenes tilstand.
”Vi har haft et kommunalt webinar om de kommunale beskyttelsesrum. Flere af dem bruges til opbevarings- og depotrum, og det må de gerne, og der er eksempler i Danmark på, at beskyttelsesrum er blevet brugt til vinkældre og koncerter”, fortæller afdelingsleder i Bygningsdriften i Sønderborg Kommune Dorte Radik og fortsætter:
”Der er borgere og boligforeninger, som ikke ønsker offentliggjort, at deres boligkomplekser har sikkerhedsrum. Det vækker mange følelser og skaber utryghed for nogen at forestille sig, at der kommer en masse mennesker rendende for at komme ind i et sikringsrum”, siger Dorte Radik til SønderborgNYT.
Hun har for tiden en medarbejder i felten for at danne sig et overblik over beskyttelsesrummenes tilstand, men der er ingen aktuelle krav om ændringer, men det kan være fornuftigt at kende forholdene.
”Det kan være, der står vand i nogle af dem. Vi kender ikke adgangsforholdene til alle beskyttelsesrum. Der kan være sat vinduer i nogle af dem, og så skal de eventuelt dækkes til med sandsække eller lignende, hvis der bliver brug for dem til deres oprindelige formål”, siger Dorte Radik.
Det har hidtil været forsvarsministerens ansvar at fastsætte retningslinjer for, hvornår beskyttelses- og sikringsrum skal klargøres. Det skal ske med et varsel, så kommunerne – der har ansvaret for at føre det ud i livet – har lidt tid at reagere på, men de fleste forventer dog ikke, at de danske beskyttelsesrum bliver nødvendige.
Med krig ved Europas grænser og uro i flere nabolande mener mange, at tiden er inde til at rette opmærksomheden mod landets beskyttelsesrum og de internationale spændinger har forplantet sig helt ind i de kommunale forvaltninger, som nu er i gang med at finde gamle oversigter frem over beskyttelsesrum og beredskabsplaner. Samtidig er der oprettet et ministerium for samfundssikkerhed og beredskab med Venstres Torsten Schack Pedersen som minister.
Han er dog blevet mødt med kritik for ikke at tage problematikken om landets beskyttelsesrum alvorligt nok.
Et brev er sendt til kommunerne med en opfordring til at tænke sig om en ekstra gang, før de nedlægger kommunale beskyttelsesrum og Torsten Schack Pedersen har iværksat en analyse, der efter planen skal være færdig i maj – dog uden garanti for, at tidsplanen holder.
Ministeriet blev blandt andet oprettet sidste år som følge af andre trusler mod befolkningens sikkerhed, såsom cybersikkerhed, fødevareforsyning og forsyning af strøm og vand.
”Hvis der pludselig ikke er vand i hanerne eller strøm i stikkontakten, har vi jo ikke behov for at gå i et beskyttelsesrum af den grund”, siger senior kommunikationsrådgiver i Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskab, Camilla Svane, til SønderborgNYT.
