Ollerup Efterskole Sang & Musik har gennem flere år haft en smuk tradition med at fylde lokale kirker med musik, glæde og fællesskab – til stor begejstring for både deltagere og publikum og nu kan Sønderborg glæde sig til en særlig aften, når de talentfulde elever gæster Christianskirken sammen med Sønderjysk Pigekor tirsdag den 13. maj 2025.
De 115 dygtige og sangglade elever synger blandt andet nykomponeret musik til Danmark nu blunder den lyse nat’, ‘At dø er at rejse’ af Nephew, Franz Biebls ‘Ave Maria’ og ‘Adiemus’ af Karl Jenkins og mange flere skønne rytmiske og klassiske sange.
Denne koncert er ganske særlig idet der er indgået et samarbejde med Sønderjysk Pigekor, som synger nogle af deres sange og sammen synger Ollerup Efterskole også et par sange sammen med dem.
Så sæt kryds i kalenderen, og glæd dig til en musikalsk oplevelse i særklasse tirsdag den 13. maj 2025 klokken 19:30 i Christianskirken, Ringgade 102 i Sønderborg.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.



















