Flere børn og unge får mulighed for et aktivt fritidsliv

Støtte til fritidslivet skal styrke børns trivsel. Pressefoto

Støtte til fritidslivet skal styrke børns trivsel. Pressefoto

12. maj 2025 Politik Skrevet af: Michael Kjær

I påskeferien deltog over 70 børn i den første Get2Sport fodboldskole i Sønderborg Kommune, som var et samarbejde mellem Sønderborg Kommune, Sønderborg Boldklub og Dansk Boldspil-Union og nu skal flere flere børn og unge have mulighed for at blive en del af foreningslivet.

”Sønderborg Kommune har i mange år lavet en målrettet indsats for både at styrke børn og unges trivsel samt styrke foreningslivet. Det er alt sammen med til at skabe stærke fællesskaber og et aktivt børneliv i Sønderborg Kommune. Get2Sport har allerede vist, at med en ekstra indsats kan vi engagere flere børn og unge i foreningslivet”, siger Slesvigsk Partis Christel Leiendecker, formand for Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udvalget har besluttet at give Get2Sport en økonomisk håndsrækning på 300.000 kroner fordelt over de kommende tre år og målet er at fastholde børn og unge i de lokale foreninger og samtidig få flere med fra bestemte boligområder. Desuden ønsker man at øge antallet af frivillige, der kan styrke foreningernes arbejde.

”De første erfaringer med Get2Sport-aktiviteter viser, at indsatsen har stort potentiale, og derfor sætter vi nu flere penge af til nye aktiviteter. Det taler godt ind i den nye Idræts- og Fritidspolitik, som Byrådet netop har godkendt. Den sætter blandt andet fokus på at få flere aktivt engageret i idræts- og fritidslivet. Her kommer Get2Sport-indsatsen netop i spil”, siger Venstres Thomas Worm Larsen, næstformand i Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab.

Artiklen fortsætter under annoncen

Get2Sport-samarbejdet kører i partnerskab med Danmarks Idrætsforbund, og de gode erfaringer har skabt stor opbakning i udvalget, hvor også Socialdemokratiets udvalgsmedlem Jesper Larsen, er glad for beslutningen.

”Get2Sport er netop et tiltag, som Socialdemokratiet har sat på dagsordenen, og derfor synes vi naturligvis, at det er enormt vigtigt, at der udover de afsatte lønkroner også er midler til at lave aktiviteter til glæde og gavn for børn og deres familier. Det handler om at få endnu flere med i foreningslivet, fordi børn, som er en del af aktive fællesskaber, ganske enkelt trives bedre”, skriver Jesper Larsen i en skriftlig kommentar til SønderborgNYT.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...