Sønderborg får besøg fra havet efter seks år pause

M/S Nordstjernen lægger til kaj i Sønderborg. Foto: Samferdselsfoto

M/S Nordstjernen lægger til kaj i Sønderborg. Foto: Samferdselsfoto

14. maj 2025 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

I næste uge får Sønderborg fornemt besøg, når krydstogtskibet M/S Nordstjernen lægger til kaj med 70 krydstogtsgæster og 26 besætningsmedlemmer, som er på en smuk rejse mellem Warnemünde i Tyskland og Oslo i Norge – med Sønderborg som et af de særlige stop undervejs.

Skibet forventes at ankomme på tirsdag den 20. maj 2025 klokken 09:00 og bliver budt hjerteligt velkommen af blandt andre borgmester Erik Lauritzen, havnefoged Anders Husted, turistværter fra Sønderborg Kommune samt farverige herolder fra Ringriderfesten og Visit Sønderborg har tilrettelagt to spændende ture.

Artiklen fortsætter under annoncen

En guidet byvandring gennem Sønderborgs gader om formiddagen, og en bustur rundt i kommunen om eftermiddagen, hvor de får et indblik i områdets kultur, natur og historie. Derudover kan passagererne også vælge at udforske byen på egen hånd.

M/S Nordstjernen lægger til mellem Havbohuset og Multikulturhuset, og skibet vil kunne beundres fra kajen frem til cirka klokken 18.00. Det er dog ikke muligt for offentligheden at komme ombord, oplyser Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Siden 2016 har Sønderborg Kommune forsøgt at tiltrække krydstogtskibe til byen, men det har indtil videre kun ført til to besøg fra vandsiden. I 2018 lagde krydstogtskibet Saga Pearl II vejen forbi, og året efter var det Albatros, der kom på besøg. I 2020 meldte kommunen sig ind i foreningen Cruise Copenhagen Network, som markedsfører danske byer over for rederierne, men siden da har der ikke været besøg af krydstogtskibe i Sønderborg og i 2023 opsagde kommunen sit medlemskab.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kommende besøg af M/S Nordstjernen i næste uge markerer således det første krydstogtanløb i Sønderborg Havn siden 2019.

5. juni 2026 112, Augustenborg

Mand truede nabo med økse

5. juni 2026 112

Politiet rykkede den 3. juni klokken 18:23 ud til en adresse på Lykkevej i Hundslev efter en anmeldelse om trusler mellem naboer. Anmeldelsen kom klokken 18:23, efter at en uoverensstemmelse mellem to naboer havde udviklet sig. “Der er umiddelbart noget med, at man går forbi et vindue, hvorefter beboeren giver en fuckfinger. Derefter udvikler situationen […]

Læs mere...