Sønderborg intensiverer indsatsen for bosætning og erhverv i 2025

Fire strategiske indsatsområder skal løfte Sønderborg. Arkivfoto

Fire strategiske indsatsområder skal løfte Sønderborg. Arkivfoto

16. maj 2025 Politik Skrevet af: Michael Kjær

I 2024 godkendte byrådet den ambitiøse ‘Masterplan for Bosætning, Erhverv og Grøn Vækst’, og nu skal der sættes flere handlinger i værk bag den omfattende plan, der indeholder 37 strategiske indsatsområder.

I februar måned drøftede Udvalget for Erhverv og Grøn Vækst de strategiske indsatsområder, herunder hvilke strategiske indsatsområder der skal prioriteres i 2025, og nu har udvalgsmedlemmerne besluttet at igangsætte yderligere projekter indenfor de følgende fire prioriterede strategiske indsatsområder for 2025:

Artiklen fortsætter under annoncen

1) Arbejde med en styrket bosætningsindsats i et helhedsorienteret perspektiv.
2) Fastholde flere studerende i kommunen efter endt uddannelse.
3) Sikre lokale virksomheder en stærk og sammenhængende erhvervsfremmeindsats, der understøtter en jobvækst over landsgennemsnittet.
4) Arbejde strategisk med tiltrækning af virksomheder og arbejdspladser til kommunen.

”Masterplanen for Bosætning, Erhverv og Grøn Vækst beskriver en strategisk indsats frem mod 2030 – altså på den anden side af den næste byrådsperiode – inden for en af de største udfordringer i kommunen, og jeg er derfor meget tilfreds med, at udvalget kunne nå til enighed om, hvilke områder der skal prioriteres i 2025, og således signalerer en klar retning og prioritering for indsatsen i aktøruniverset, som blandt andet GOTO Sønderborg og Sønderborg Vækstråd”, skriver Venstres udvalgsformand Kjeld Stærk i en kommentar til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter udvalgets godkendelse går forvaltningen nu i gang med en dialog omkring de prioriterede indsatsområder, idet Masterplan for Bosætning, Erhverv og Grøn Vækst også stiller krav til en tværgående indsats og sammenhæng på tværs af forvaltninger.

De strategiske indsatsområder i Masterplan for Bosætning, Erhverv og Grøn Vækst flugter med byrådets vision om øget bosætning, om at være verdensberømt for den ambitiøse grønne omstilling, om at have Danmarks bedste grønne erhvervsmiljø og om at sikre alsidighed og bredde i uddannelsesudbuddet.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...