Smøl kåret som Årets Landsby 2025 takket være byens borgere

Dommerne lægger vægt på byer der tør prøve noget nyt. Privatfoto

Dommerne lægger vægt på byer der tør prøve noget nyt. Privatfoto

17. maj 2025 Broager Skrevet af: Sissel Vinther

Smøl er blevet kåret som ‘Årets Landsby 2025’ i Sønderborg Kommune. Det skete ved Landsbyforums årsmøde på Mommark Marina, hvor byrådsmedlem Erik Krogh overrakte prisen til Smøl Landsbylaug.

Selvom Smøl er en af de mindste landsbyer i kommunen, har den i flere år gjort sig bemærket ved at tænke nyt, tage initiativ og samle folk om lokale projekter. Det har nu udløst en anerkendelse i form af titlen som Årets Landsby, en vandreskulptur, en blomsterbuket og 5.000 kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dommerkomiteen lægger vægt på landsbyer, der tør prøve noget nyt, og som viser, at opbakningen fra beboerne er stærk. Det mener de i høj grad gør sig gældende i Smøl, hvor en aktiv bestyrelse og mange borgere står bag både lokale arrangementer og samarbejde med nabobyerne på Broagerland.

Smøl har blandt andet været med til at arrangere sprogkurser, der hjælper tilflyttere fra både Danmark og udlandet med at falde til – og samtidig knytter dem tættere til lokalsamfundet. Landsbyen deltager desuden i Det levende Teglværk på Cathrinesminde Teglværk i samarbejde med de øvrige landsbylaug på Broagerland.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dommerkomiteen bestod af Erik Krogh fra byrådet, Kristian Dreyer fra sidste års vinderlandsby Holm, Stefan S. Kirkegaard-Kronborg fra Landsbyforum og landsbyudvikler Carl Erik Maae. Det skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse

Smøl er med andre ord et godt eksempel på, hvad der kan lade sig gøre, når engagement, fællesskab og vilje til udvikling går hånd i hånd – også i en lille landsby.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...