Kunstværket byder på udstilling og kreativt værksted

Lær at skabe fantasidyr med en af kunstnerne. Arkivfoto

Lær at skabe fantasidyr med en af kunstnerne. Arkivfoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Kunstinteresserede og nysgerrige sjæle får mulighed for at komme helt tæt på både værker og kunstnere, når Kunstværket i Augustenborg inviterer til åbent hus. Det sker lørdag den 31. maj 2025 og søndag den 1. juni, begge dage fra klokken 11:00 til 16:00.

Her kan besøgende opleve den aktuelle udstilling ’Spire’, som vises i trappeopgangen. Samtidig er der mulighed for at få et indblik i den kreative proces hos de mange kunstnere, der har deres daglige gang i huset.

Artiklen fortsætter under annoncen

På første sal i fællesrummet kan man møde Runa Sørensen, der viser, hvordan man kan skabe fantasifulde dyr. Alle, der har lyst, kan selv prøve kræfter med at lave deres eget. Aktiviteten foregår fra klokken 11:30 til 13:30 og er gratis. Der er ingen tilmelding.

Kunstværket er et kunstnerfællesskab, hvor 43 kunstnere arbejder med forskellige kunstformer som maleri, tegning, grafik, keramik, skulptur, tekstil, akvarel og fotografi. Foreningen bag Kunstværket fungerer som en dynamisk drivkraft for kunst og kultur i lokalområdet og tiltrækker besøgende fra hele landet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Åbent hus er en chance for at se nærmere på både værkerne og den hverdag, der udspiller sig bag kulisserne i det kreative fællesskab på Palævej 9B i Augustenborg, skriver Kunstværket i en pressemeddelelse.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...