Sønderborg midtby spærres for trafik lørdag

Midtbyen i Sønderborg vil være midlertidigt afspærret

Midtbyen i Sønderborg vil være midlertidigt afspærret

30. maj 2025 Samfund Skrevet af: Sissel Vinther

I morgen lørdag den 31. maj 2025 afholdes det populære børnecykelløb ‘Kids Tour’ i Sønderborgs midtby og i den forbindelse bliver en del af Sønderborg centrum midlertidigt afspærret og omdannet til en cykelrute for børn i alderen 3-10 år og det medfører en række ændringer i trafikken.

Af hensyn til børnenes sikkerhed bliver der opsat hegn og tov langs hele ruten og det betyder, at biltrafik ikke kan køre gennem det afspærrede område i tidsrummet klokken 10:00 til 15:00, hvor løbet og de tilhørende aktiviteter finder sted.

Artiklen fortsætter under annoncen

Følgende veje er spærret:

Kastanie Allé: spærret fra klokken 05:00 til 19:00
Østergade: spærret fra klokken 06:00 til 19:00
Jernbanegade, Perlegade, Æblegade, Mariegade og del af Sankt Jørgens Gade: spærret fra klokken 07:00 til 19:00

Det vil dog være muligt for beboere i området at komme til og fra deres bolig via Bjerggade.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selvom området er spærret for biler, vil der være god mulighed for at bevæge sig til fods. Langs ruten bliver der etableret flere midlertidige fodgængerovergange, som markeres tydeligt med beachflag. Ved hver overgang vil der stå frivillige trafikvagter, som hjælper fodgængere sikkert over ruten i pauser mellem løbene.

Du kan læse mere om Kids Tour her.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...