Læserindlæg: Tid til at samle SONFOR Varme og Sønderborg Varme

Arkivfoto

Arkivfoto

26. maj 2025 Politik Skrevet af: Redaktion

Hans Peter Hollænder, kandidat til byrådet for Socialdemokratiet, skriver:

Læserindlæg: Godt med garanti, men endnu bedre med en fusion

Byrådet har godkendt en garanti på op til 375 mio.kr. til SONFOR Varme og deres 3.500 forbrugere. Det er godt, at kommunen kan være fødselshjælper for udbygningen af fjernvarmen på Nordals og sikre, at vi kommer i mål med vores klimaudfordringer.

Det havde været endnu bedre, at finansieringen havde kunnet være uden garanti, som koster en garantiprovision oveni. Alle ved, at det er dyrt at være fattig!

Artiklen fortsætter under annoncen

Byrådet repræsenterer i sidste ende ejerne af SONFOR Varme og kunne have benyttet lejligheden til at pålægge SONFOR Varme at arbejde for en fusion med Sønderborg Varme, der har lavere priser, bedre økonomi og væsentligt bedre lånebetingelser, når de skal ud at låne. Det er desværre ikke sket endnu, men det vil være den bedste løsning på sigt.

Der er ikke langt fra Guderup til Løkkegård i Augustenborg, hvor Sønderborg Varme er nået ud til. På sigt er der mulighed for at forbinde de to forsyninger. Der kan spares på de faste udgifter ved en sammenlægning, og det vil give større forsyningssikkerhed. Dette er også til gavn for varmeforbrugerne i Sønderborg by og de mange andre steder, som efterhånden også er koblet på.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...